Beplantning af grønne områder

INFORMATION

Beplantning af grønne områder

Det er nu tid til beplantning af de grønne områder i Øresund Strandpark. Vi skal have genbeplantet skovfyr på højene, genbeplantet bøgehæk ved p-pladserne og plantet hybenbede mod øst og vest.

Skovfyr:

Der skal plantes skovfyr på højene ved etape 3, 4 og 5. Der vil blive afmærket med rød maling nu og gartneren begynder så vidt muligt at grave hullerne i næste uge (uge 43). Skovfyr bliver plantet i uge 45/46 og vi skal i perioden frem til skovfyr er plantet, frabede alt leg og ophold på højene.

Hyben:

Der plantes hyben mod øst og vest, således at området bliver lukket af. Der vil som udgangspunkt blive plantet 5 rækker hvor det er muligt og der bliver således lukket af for gennemgang. Der vil fortsat være stier ved p-pladserne og vi beder alle om at respektere den nye beplantning. Ved de etaper hvor der er plantet efeu ud for p-pladserne (mod øst), er det besluttet at plante hyben i stedet så der bliver synergi i beplantningen i vores område. 

Bøgehæk:

Bøgehæk på fællesområder (p-pladser) vil blive genbeplantet hvor den er enten væk eller gået ud. Derudover vil fælles bøgehæk blive fjernet mod øst og vest, hvor der i stedet bliver hyben. Vi vil endnu engang bede alle om at vise hensyn og undlade at køre bilerne helt ind i hækken 🙂

Hvis du har spørgsmål vedr. processen for denne beplantning, kan du henvende dig til Dorte Storgaard (dorte@storgaard-ko.dk)

Har du spørgsmål vedr. beslutningen ombeplantning eller fremtidig beplantning, skal du henvende dig til din ejerforening.

Hilsner fra Grundejerforeningen
v. tovholder for gartneraftalen, Dorte Storgaard