Bestyrelsesmøde

Referat, bestyrelsesmøde 22. marts 2022 kl. 19 på Couloir

Fremmødte på Couloir: Carina, Bernd, René, Jef, Helge, Peter, Behrooz (referent)

Dagsorden:

1. Valg af referent (fastlagt ved sidste møde: E4)

2. Godkendelse af referat fra sidste møde 

3. Opdatering af forretningsorden

4. Ordensregler for fælles områder, herunder Grønningen – status om punkt på Etapernes generalforsamlinger (hele bestyrelsen)

5. Ladepunkter i E1 til elbiler – svar til arbejdsgruppe

5. Status Udestående aktioner/sager

a.Udendørs belysning – sag mod Fischer Lighthing (Behrooz)
b. Lille miljøstation – status (Peter)
c. Skraldesug hos Balder – orientering om status (Peter) 
d. Legeplads
e. Vedligeholdelsesplan (Peter)
f. Ny hjemmeside 
g. Beplantningsplan 

7. Datoer for kommende møder / valg af referent til kommende møde (E5 efter plan)

8. Eventuelt


Referat:

Ad 1 Valg af referent

Etape 4 (Behrooz) var peget på som referent på sidste møde.

Ad 2 godkendelse af referat fra sidste møde

Referatet blev godkendt.

Ad 3 Opdatering af forretningsorden

Udkast til forretningsorden for GF (den 1. udgave i sin art) var sendt rundt forinden mødet. Forretningsordenen blev ændret på mødet efter flere ændringsforslag fra deltagerne. Det blevbesluttet, at publicere den endelige version af forretningsordenen på hjemmesiden.

Ad 4 Ordensregler for fælles områder, herunder Grønningen – status om punkt på Etapernes generalforsamlinger 

Teksten vedr. afstemning om hunde-ophold i grønningen er sendt til etaperne. Der blev konstateret at Etape 2 havde send en anden formulering end den aftalte. Etape 2 kontakter DEAS for at teksten rettet  inden fristen på 2 uger inden generalforsamlingen.

Ad 5 Ladepunkter i E1 til elbiler – svar til arbejdsgruppe

Der skal svares  på henvendelse fra beboergruppen v. Allan Bo Schoenberg om etablering af ladestationer til elbiler i Etape 1.

Forudsætning for et evt. accept af forslaget ville være:

  • Etablering af ladestationer skal ikke medføre omkostninger for Grundejerforening heller ikke andre etaper
  • Grundejerforeningens regler om grøn parkering overholdes
  • Drift- og vedligeholdelsesomkostninger hviler udelukkende på Etape 1

Det endte med at der skal gives afslag til beboergruppen ud fra:

  • Ladestationer bør tænkes og etableres samlet på tværs af samtlige etaper
  • Tiden er ikke moden til at begynde på konkrete projekter og binde sig til bestemte fremgangsmåder og teknologier imens myndigheder og teknologien stadig er i starten af processen.
  • Fremgangsmåden ved at tilfældighederne afgør om der er plads til el- eller traditionelle biler kan skabe problemer i spidsbelastningstidspunkter.
  • Der er stor usikkerhed om den eksisterende infrastrukturs kapacitet til at kunne dække behovet for ladestationer.

Peter udarbejder et svar til beboergruppen.

Ad 6 Status udestående aktioner/sager

a. Udendørs belysning – sag mod Fischer Lighthing (Behrooz)
Der er ikke nyt i sagen, og vi venter på at retten når at gennemføre syn og skøn.

b. Lille miljøstation – status (Peter)
Vi regner med at modtage 2 tilbud til udførelse af miljøstation inden påsken.

c. Skraldesug hos Balder – orientering om status (Peter)
Sagen er kommet så langt, at et udkast til stævning er på vej.

d. Legeplads
Inden få måneder (sidst i foråret) kommer der nye eftersyn af legepladsen. Udbedring af fejl og mangler igangsættes først efter det nye eftersyn. Johny er på opgaven.

e. Vedligeholdelsesplan (Peter)
Peter er i dialog med Bang og BeenfeldtHolmsgaard for udarbejdelse af en egnet vedligeholdelsesplan inkl. benchmarking. Vi blev enige om, at Peter også hører Holmsgaard ad.

f. Ny hjemmeside (Behrooz)
Leverandøren har tidligere sendt tilbud på opgradering af samtlige hjemmesider (bortset fra E4, som allerede har fået opgraderet sin hjemmeside). Leverandøren er bedt om at om præcisering af tilbuddet ift. prisen for konvertering af eksisterende indhold, samt muligheden for at etaperne evt. starter opgraderings-arbejdet enkeltvis og på forskellige tidspunkter, når de er klare.

g. Beplantningsplan
Der er modtaget tilbud fra Egedal. Se vedhæftede dokument.

Det storartede projekt med ny “renæssance” (redesign og -etablering af de grønne områder), med input/ deltagelse/involvering fra alle etaper bliver udskudt til den nye GF-bestyrelse starter efter etapernes forestående generalforsamlinger.

Ad 7 Datoer for kommende møder

Næste møde tirsdag d. 10. maj 2022 kl. 19.

Ad 8 Evt.

Helle i Amager Strandvej
Det forventes endeligt at hellet på Amager Strandvejen, ud for Etape 1, snart bliver genetableret af kommunen, når vejrforholdene tillader det.

Afmærkninger i asfalten på parkeringsarealer, som næsten er helt væk, skal fornyes for trafiksikkerheden. René kontakter Sundby Rengøring og beder om et tilbud på opgaven.

På aktionslisten til næste gang: Uddeling af arbejdsområder og ansvar i GF.