Bestyrelsesmøde

Referat af bestyrelsesmøde mandag d. 8. oktober 2018 kl. 19.00

Deltagere: Flemming(formand) og Bodil (fra 5. etape), Ellen-Margrethe og Peter(1.), Lennart og Kirsten (2), Niels Jørgen og Henrik (3) samt Kurt og Susanne (4.).

Dagsorden:

1) Valg af referent

2) Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde

3) De grønne områder

4) Parkering

5) Økonomi

6) Legeplads

7) Miljøstation

8) Udendørs belysning

9) Opsætning af skilte/bomme ved cykelsti

10) Beboerklager

11) Næste møde

12) Eventuelt


1) Valg af referent

Niels Jørgen blev valgt som referent.


2) Godkendelse af referat fra sidste møde

Referatet af mødet den 30. juli 2018 var ikke blevet godkendt. Niels Jørgen blev bedt om at redigere det fremsendte udkast med bemærkninger fra bl.a. formanden. Referatet fremsendes herefter til bestyrelsen for endelig godkendelse

3) De grønne områder

Følgende opgaver skal udføres: EFEU ved etape 1 beskæres langs græsset og op af stammerne på fyrretræerne. EFEU fjernes ved etape 3 mod øst langs hækken ud mod vejen. Japansk pileurt fjernes i hyben- og bøgehække (primært etape 1). Lille træ (vildskud) under det store træ mellem etape 4 og 5 mod vest fjernes. Derudover er der enkelte steder, hvor der skal (gen)plantes bøg i hækkene.


Fyrretræer ved etape 5 mod syd ud for den østvendte blok har fejlagtig fået toppen klippet af på foranledning af beboer. Grenene skulle blot nippes. Bestyrelsen besluttede, at bede HN-service at klippe de to fyrretræer så de ser kønnere ud. Samtidig sendes et brev til beboeren med en påtale, samt en regning på de ekstra omkostninger til klipning/eventuel plantning af nye træer.


Bestyrelsen besluttede, at der skal udarbejdes en plan for vedligeholdelse/udvikling af udendørsområdet inkl. parkeringsforhold, eventuelle opladningsstationer, lys, asfaltbelægning, legeplads, beplantning etc. Eventuelle forslag til konsulent og udkast til opgavebeskrivelse fremlægges inden næste møde.  


4) Parkering

Nye parkeringskort fra Parkzone forventes klar, så de kan udleveres inden årsskiftet. Der indkøbes lommer, som udleveres sammen med kortene. Bestyrelsen ønskede bedre kortkvalitet end de nuværende. Kurt kontakter Parkzone herom.  

5) Økonomi

Flemming oplyste, at budgettet for 2018 foreløbig bliver fulgt. Bestyrelsen godkendte, at formanden får udbetalt et honorar, som modsvarer den tilladte skattefrie godtgørelse.


6) Legeplads

Legepladsen er renoveret og træværket olieret. Desuden er der kommet nyt sand i sandkassen. Endelig har den store rulle ved klatrestativet fået nye skruer. da de gamle var fjernet. Den årlige inspektion forventes udført inden udgang af oktober måned.

7) Miljøstation

Spørgsmålet om en miljøstation mellem etape 4 og 5 afventer afgørelse fra kommunen. Der er fjernet 3 glascontainere fra den store miljøstation, hvilket har forbedret pladsforholdet der. 


8) Udendørs belysning

De to høje standere ved gavlen ud for etape 2 lyser ikke. Lennart fremlagde et forslag om udskiftning af alle lamper udendørs til LED. Ifølge det oplyste kunne det gøres for et relativt beskedent beløb, som kunne tjenes hjem på 6 mdr. Lennart blev bedt om at få et tilbud fra Kreativ Belysning til næste møde.


9) Opsætning af skilte/bomme ved cykelsti

Kurt havde ikke fået tilbud til mulig skiltning om forbud mod hundeluftning, privat område, vejnavne, opgangsnumre. Vil indhente og fremsende tilbud hurtigst muligt.


10) Beboerklager

Bestyrelsen havde modtaget klager over hundegøen og hundeluftning på vores områder. Hunde er som bekendt tilladt i lejlighederne og derfor kan hundegøen og hundeluftning ikke helt undgås. Ifølge foreningernes og grundejerforeningens ordensregler skal hundeejeren i beboelsen sørge for at hundene ikke er til gene for andre. Bestyrelsen henstiller til at problemet tages op i de enkelte ejerforeninger og at de konkrete hundeejer i bebyggelsen kontaktes. Grundejerforeningen overvejer skiltning, således at der ikke er tvivl om at hundeluftning på området ikke er tilladt og at hunde føres i snor på området.


11) Næste møde

Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag den 13. dec. kl. 19.00 på Couloir. 


Bestyrelsens julefrokost blev aftalt til at afholdes onsdag den 28. nov. Kl. 19.00. (Kastrup Sejlklub)


12) Eventuelt

Etape 4 og 5 har gener fra skraldebygningen beliggende på nabogrunden (Lugt og støj) og har haft kontakt med ejeren (Balder) og Dansk Skraldesug, som står for afhentning og drift. Bygningen er ikke en del af lokalplanen og derfor støtter grundejerforening at der indgives klage til kommunen om bygningens lovlighed. 


Bestyrelsen vil undersøge om der igen i år skal holdes et arrangement når Juletræet tændes. Bestyrelsen er indstillet på at give et tilskud til bl.a. gløgg og æbleskiver.


Mødet hævet/Niels Jørgen