Bestyrelsesmøde

Øresund Strandpark, Grundejerforeningen

Referat af bestyrelsesmøde tirsdag d. 29. august 2017 kl. 19.00

Sted: Ellen-Margrethe Soelberg

Tilstede: Flemming, Bodil (etape 5); Kurt, Susanne (etape 4), René (etape 3), Karsten, Michael (etape 2); Peter & Ellen-Margrethe (etape 1)

Afbud: Niels Jørgen

Dagsorden:

  1. 1) Valg af referent

Ellen-Margrethe.

  1. 2) Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde

Referatet er godkendt elektronisk og lagt ud på hjemmesiden. Der var ingen yderligere bemærkninger. 

  1. 3) De grønne områder

Diskussion af hækplanter og siveslanger. Der er især problemer med døde hækplanter ved indgangsdørene og flere steder mellem naboer. Der bliver lavet et prøveprojekt i etape 5 i henhold til det fremsendte tilbud af 26. april 2017 fra HN Service.

Vedligeholdelse af området bagerst i etape 1 er utilfredsstillende. Kurt går til HN Service og får en tilkendegivelse af, hvordan det fremover kan blive vedligeholdt ordentligt i henhold til vores aftale. 

  
 Efeuen ved gavlene – etape 1-5 – er problematisk, fordi den breder sig ind i hækkene og gror op ad murene og ødelægger skalmuren. Det fremsendte tilbud på fjernelse af efeuen accepteres.

Ved Grønningen ud mod cykelstien er der et område uden roser og folk skyder genvej. Hegnet skal måske strammes op og evt. skal der plantes nyt.

  1. 4) Parkering

Intet nyt.

  1. 5) Økonomi

Vi følger stort set budgettet. 

  1. 6) Legeplads

Intet nyt.

  1. 7) Miljøstation

Der plantes/flyttes efeu fra gavle til miljøstationen udvendigt. 

Håndtering af bioaffald fra etaperne langt fra miljøstationen blev debatteret. Bodil kontakter kommunen og håber at de kommer med gode forslag, så det bliver nemmere at aflevere.

  1.  8) Belysning

Karsten indhenter tilbud til overgang til LED (blødt lys) i alle vore udelamper.

  1.  9) Espalier ved ladcykelplads ved etape 4

Kurt indhenter tilbud.

  1. 10) Afrensning af fliser

Rensning af fliser ved alle indgangspartier blev vedtaget, men det fremsendte tilbud var alt for dyrt. Der er efterfølgende indhentet alternativt – væsentligt billigere – tilbud.

  1. 11) Nødtoilet

Der er ingen etaper, der ønsker at etablere et nødtoilet. 

  1. 12) Hjertestarter

Grundejerforeningen har betalt en hjertestarter ved etape 5 og etape 2 har en generalforsamlings-beslutning om at sætte en hjertestarter op i deres etape. Grundejerforeningen mener, at området er dækket ind med én og vil derfor ikke økonomisk støtte op om endnu en hjertestarter i bebyggelsen.

  1. 13) Udvidelse af cykelskur

Etape 2 arbejder på at udvide deres cykelskur. Grundejerforeningen kan ikke acceptere en løsning, hvor der bliver nedlagt en parkeringsplads.

  1. 14) Nedgravning af fibernet

Etape 2 skal have fibernet. Der skydes kabel fra etape 1 under vejen til etape 2. Etape 2 er ansvarlig økonomisk for hele processen og for at evt. skader mv. repareres/erstattes.

  1. 15) Hundelegeplads

Grundejerforeningen har fået forespørgsel om at etablere en hundelegeplads. Bestyrelsen mener, at der er et ganske glimrende hundeluftningsområde i nærområdet og vurderer derfor ikke, at det er nødvendigt at etablere et område dedikeret til hundeejere og deres hunde.

  1. 16) Næste møde

Næste møde er fastsat til d. 30. oktober kl. 19.00 på Couloir. Karsten bestiller bord.

  1. 17) Eventuelt

Bestyrelsesmiddagen er fastsat til d. 11.oktober kl. 19.00 på Sticks N Sushi. Karsten bestiller bord.

Vinduespudsning ud for nr. 6 og 12 på Øresund Parkvej kræver en stor lift på grund af jordhøjene. Karsten undersøger muligheden for at fjerne noget af jorden.

Mange beboere er glade for cykelpumpen ved etape 4, som er bekostet af denne etape.

Klage over hundelarm

Møde hævet kl. 22.30.