Bestyrelsesmøde

Øresund Strandpark, Grundejerforeningen

Referat af bestyrelsesmøde onsdag d. 16. januar 2017 kl. 19.00

Deltagere: Flemming(formand) og Bodil(fra 5. etape), Anette og Ellen-Margrethe(1.), Karsten (2.), Niels Jørgen(3.), Kurt og Leif(4.).

Sted: Annette Stark, Øresund Parkvej 2, 1. tv.

Bestyrelsens fordeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder:

Sekretær: Niels Jørgen.

Grønne områder: Kurt og Karsten

Parkering: Kurt og Flemming

Økonomi: Flemming

Legeplads: Bodil, Niels Jørgen og Leif

Miljøstation: Annette samt Flemming og Leif vedr. lovliggørelse/ombygning af den lille miljøstation sammen med SKANSKA.

Belysning: Niels Jørgen og Karsten

Dagsorden:

1) Valg af referent
2) Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde

3) De grønne områder

4) Parkering

5) Vintertjeneste

6) Økonomi

7) Legeplads

8) Udendørs belysning

9) Den lille miljøstation

10) Nødtoilet

11) Ordinært bestyrelsesmøde

12) Næste møde

13) Eventuelt

  1. 1) Valg af referent

Niels Jørgen blev valgt som referent.

  1. 2) Godkendelse af referat fra sidste møde

Referatet af mødet den 11. januar 2017 var blevet godkendt elektronisk og lagt ud på hjemmesiden. Der var ingen yderligere bemærkninger til referatet. 

  1. 3) De grønne områder

Foreningen havde modtaget tilbud fra HN. Service på klipning og beskæring af efeu i cykelskurene og miljøstationen 2 gange årligt med oprydning, fejning og bortkørsel. Tilbuddet omfattede imidlertid kun fejlagtigt 8 cykelskure og ikke 10. Flemming vil indhente nyt tilbud. Tilbuddet kunne accepteres af bestyrelsen såfremt fejlen blev rettet og beløbet max. blev rettet til forholdsmæssigt. Desuden skulle præciseres at anden uønsket bevoksning omkring skurene skulle fjernes i forbindelse med klipning. Flemming kontakter HN. Service. 

Det blev desuden besluttet, at indhente tilbud på fjernelse af efeu på terrænet mellem etape 1 og 2 og i det hele taget al efeu, som var til gene for klipning mm. (Flemming og Karsten).

Omkring husorden blev det endnu engang præciseret, at hundeluftning på de grønne områder ikke er tilladt og at hunde føres i snor i området.

Niels Jørgen gjorde opmærksom på, at de runde affaldsbeholdere på grønningen var i en dårlig forfatning. Hængslerne var defekte. Flemming ville kontakte viceværten om problemet.

Ikke alle opgaver til HN-service besluttet på sidste og forrige møde var blevet udført endnu. Kurt og Karsten følger op over for Peter fra HN-service om bl.a. bøgehæk, 2 nye træer og hajstriber ved udkørsel til strandvejen.

  1. 4) Parkering

Der havde ikke været klager og Flemming kunne oplyse, at der var færre bøder i 2016 end året før.

  1. 5) Vintertjeneste

Flemming kunne oplyse, at aftalen med HN-service var blevet opdateret med en forhøjelse på lidt under 10 pct. Jf. referat fra sidste møde. Flemming havde underskrevet aftalen.

  1. 6) Økonomi

Flemming og foreningens administrator havde fremsendt regnskabet for 2016 til bestyrelsen. Der var ikke de store afvigelser fra budgettet. Der var brugt lidt mindre på snerydning, mens den løbende vedligeholdelse af arealet blev en smule højere end budgetteret. Alt i alt gav året et lille overskud på 25 tus. Kr. Budget for 2017 har samme udgiftsniveau som 2016 på i alt 1,16 mio. kr. Budget og regnskab skal endelig fremlægges og godkendes på næste møde.

  1. 7) Legeplads

Foreningen havde modtaget tilbud fra HN-service vedr. udskiftning af træstubbe ved rutchebanerne samt udskiftning af sand i sandkassen med legehus. I stedet for træstubbe havde HN-service foreslået anvendt græsarmeringsblokke, som i modsætning til træstubbe har meget lang levetid. Blokkene er fremstillet i et 100 pct. miljøneutral genbrugsmateriale (Polyethylen). Bestyrelsen godkendte tilbuddet under forudsætning af at den anførte ca. pris kunne overholdes. Niels Jørgen kontakter HN-service.

  1.  8) Udendørs belysning

Foreningen havde modtaget tilbud fra Kallesøe EL på montering af LED indsats i de to lysstandere ud til Øresundsvej. Bestyrelsen fandt at tilbuddet om udskiftning var for dyr. Det blev derfor besluttet at en overgang til LED måtte vente til senere. Niels Jørgen kontakter Kallesøe om beslutningen.

  1.  9) Den lille miljøstation

Bestyrelsen behandlede kommunens afslag på ansøgning om tilladelse til at udvide den lille miljøstation med henblik på at lovliggøre den. Bestyrelsen fandt efter en del debat, at vi måtte efterkomme kommunens afslag og rive stationen ned. Skanska har forpligtet sig til at betale for nedrivningen og reetablere området med beplantning. Flemming og Leif vil forhandle med Skanska om en ordning, hvor Skanska forpligtes hvis kommunen alligevel på et senere tidspunkt skulle pålægge at oprette en miljøstation.

Kommunen var blevet anmodet om at stille yderligere en flaskecontainer op i den store miljøstation, så antallet af containere bedre afspejler behovet, nu hvor den lille station er væk.

  1. 10) Nødtoilet

Leif havde sammen med viceværten Jimmi udfærdiget et prisoverslag på et nødtoilet i kælderen. Det samlede beløb forventes at kunne holdes inden for 50.000 kr.

Bestyrelsen i ejerforeningen etape 3 havde drøftet om nødtoilettet kunne placeres i kælderen i nr. 15, men havde ikke kunnet nå frem til en endelig beslutning herom. Den skulle i givet fald også forelægges beboerne.

En yderligere drøftelse af punktet blev udskudt til næste møde, hvor holdningen hos etape 3 ville være afklaret.

  1. 11) Ordinært bestyrelsesmøde

Det såkaldte ordinære bestyrelsesmøde jf. vedtægterne afholdes mandag den 15. maj 2017 i mødelokalet hos Couloir kl. 18.00, hvor der ville blive serveret en lille tapasanretning inden mødet startede. 

  1. 12) Næste møde

Vil blive fastsat efter mødet den 15. maj.

  1. 13) Eventuelt

Fastelavnsfesten på Grønningen søndag den 26. februar havde været en stor succes med over 100 deltagere trods kulde. Bestyrelsen vil stille sig positive for andre beboerarrangementer i løbet af året. 

Etape 2 overvejer at udvide cykelskuret ud for blok 3, hvilket ville være ensbetydende med at en parkeringsplads skulle sløjfes. Bestyrelsen fandt, at et sådant forslag skulle godkendes i kommunen, såfremt det kunne vedtages både af ejerforeningen i etape 2 og grundejerforeningen.

Etape 4 ser gerne, at der bliver sået blomstergræs på højene på grønningen. Bestyrelsen mente ikke, at det for nærværende er en god ide, idet høj græs i længere perioder giver basis for invasion af rotter i højene.

Etape 3 forespurgte om fliserne ud for indgangene ville blive spulet for grøn alger i år. Flemming oplyste at det ikke var en del af serviceaftalen, men aftales fra gang til gang mod betaling. Flemming mente ikke, der var et behov herfor for nærværende.

Bestyrelsen mener ikke, at den nye murede affaldsstation langs cykelstien ud for etape 4 vest var med i lokalplanen (nr. 503 Lergravsvej) for området. Niels Jørgen og Bodil undersøger og i givet fald kommer med forslag til eventuel protest/indsigelse. 

Mødet hævet/Niels Jørgen