Bestyrelsesmøde
Til stede: Flemming Sørensen, Kurt Henriksen, Leif Rørbæk, Kenneth Rasmussen, Karsten Anthonsen og Ellen-Margrethe Soelberg.
Referat
1. Valg af referent
Kenneth Rasmussen blev valgt. Kenneth Rasmussen har dog senere trukket sig og referatet er udfærdiget af Flemming Sørensen.
2. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
Referatet blev godkendt.
3. De grønne områder
HN Service har fremsendt faktura på 38.781,25 kr. for ikke på forhånd accepterede ekstraarbejder udført i november måned. Kurt Henriksen tager en drøftelse med Peter Nielsen med henblik på at opnå et afslag i prisen.
Plantning af hyben afventer tørt vejr.
Der er modtaget tilbud på afrensning af fliser foran indgangspartierne på 45.750 kr. incl. moms. Tilbuddet accepteres.
Bestyrelsen afventer nyt tilbud vedr. etablering af petanque-bane på trekantarealet bag den store miljøstation.
4. Parkering
Der er udskrevet parkeringsafgifter i 2014 for i alt 98.036 kr. Grundejerforeningens andel er 9.803 kr. plus moms, i alt 12.254 kr. Sidste år modtog grundejerforeningen 5.151 kr.
5. Økonomi
En foreløbig budgetkontrol på 2014 viser, at der kan forventes et overskud på ca. 100.000 kr. Der har været større udgifter til lysanlæg og pasning af grønne områder. Til gengæld har der været en meget stor besparelse på saltning og snerydning på grund af den milde vinter.
Ved udarbejdelse af budget for 2015 vil grundejerforeningen overveje en tilbagebetaling på 4-500.000 kr. til de enkelte ejerforeninger. Herudover overvejes en reduktion i det årlige bidrag.
6. Legeplads
En gruppe beboere har fremsendt en klage over de nyopsatte legeredskaber i ”cirklen”. Klagen går både på redskabernes udseende og placering.
Bestyrelsen overvejer fortsat at opsætte bænke ved legepladsen.
7. Udendørs belysning
Den nye lysstander ved Øresundsvej er opsat. Det har været nødvendigt at foretage opgravning, idet det ikke var muligt at skyde ledningen under vejen på grund af en fjernvarmeledning.
Det er besluttet at bruge Eco Techniq til fremtidig servicering af den udendørs belysning.
8. Københavns Kommune
Københavns Kommune har henlagt sagen vedr. de allerede etablerede cykelparkeringspladser på vestsiden af vores bebyggelse ud mod den nye cykelsti. Etape 5 søger om en udvidelse af området med henvisning til en generel mangel på cykelparkeringspladser.
Københavns Kommune fastholder, at de ikke vil lovliggøre den lille miljøstation med henvisning til at den er for lille til at dække behovet. Afgørelsen er videresendt til Skanska.
9. Skanskas medlemskab af grundejerforeningen
Grundejerforeningens advokat har tidligere skrevet til Skanska advokat og foreslået, at der bliver afholdt et møde. Skanskas advokat har endnu ikke svaret.
10. Ordinært bestyrelsesmøde
Mødet blev planlagt til onsdag d. 20. maj 2015 kl. 19.00 på Sundby Sejl.
11. Næste møde
Næste bestyrelsesmøde afholdes onsdag d. 25. marts 2015 kl. 19.00 hos Ellen- Margrethe Soelberg, Øresund Parkvej 6, 4.tv.
12. Eventuelt
Leif Rørbæk oplyste, at etape 4 overvejer at etablere fibernet. Tilbud fremsendes til de øvrige etaper til orientering.