Bestyrelsesmøde

Referat, bestyrelsesmøde 13. oktober 2021 kl. 19 på Couloir

Deltagere:

Etape 5: Peter Koefoed
Etape 4: Behrooz Arvanaghi
Etape 3: René Kornum
Etape 2: Tommy Frederiksen, Lennart Nordstedt 
Etape 1: Jef Holm Hansen, Helge Bønløkke (suppleant)

Referent: Peter Koefoed

Dagsorden

1. Valg af referent

2. Godkendelse af referat fra sidste møde

3. Opdatering af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

4. Konstituering af sekretær (mangler fra sidste møde)

5. Godkendelse af regnskab og budget

6. Fordeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder

7. Opdatering af forretningsorden

8. Ordensregler

9. Overtagelse af ansvar for hjertestarter

10. Cykelpumpe ved E4

11. Status Udestående aktioner/sager

12. Datoer for kommende møder

13. Eventuelt

Referat

Ad 1.
Peter Koefoed blev udpeget som referent.

Ad 2. 
Referat af mødet 17. August 2021 forelå ikke på mødetidspunktet og kunne derfor ikke godkendes. Referat af møde d. 18. maj blev dog godkendt.

Ad 3. 
Lennart Nordstedt fra E2 udgår fra GF-bestyrelsen og erstattes af Tommy Frederiksen. Ny suppleant fra E2 er Bernd Schittenhelm (skal endeligt bekræftets).
Behrooz forventes at udgå af GF-bestyrelsen. Vi vil snarest blive opdateret med hensyn til E4’s repræsentation.

Ad 4.
Tommy Frederiksen blev udpeget som sekretær.

Ad 5.
Regnskabet 2020 blev enstemmigt godkendt.
Budgettet 2021 blev enstemmigt godkendt.
Råbudget 2022 blev enstemmigt godkendt.

Ad 6.
Ingen endelige beslutninger om ændringer af ansvarsområder. Fastlægges på næste bestyrelsesmøde.

Ad 7.
Det blev aftalt at udskyde diskussion om forretningsorden til næste møde.

Ad 8.
Peter Koefoed indledte med at redegøre for, at der er indgået flere klager (sammenlagt 4 over sommer/efterår) over hunde – herunder hunde, som ikke er holdt i snor – på Grønningens græsareal. Tonen mellem på den ene side hundeejere, der ønsker adgang til Grønningen, og beboere, som er tilhængere af at holde Grønningen hundefri er blevet ganske hård, specielt i Facebookgruppen.

Ét problem er uoverensstemmelse mellem Grundejerforeningens ordensregler, og de enkelte ejerforeningers husordener. Et andet problem er selvmodsigelser i Grundejerforeningens regelsæt, hvor luftning af husdyr på Grønningen på den ene side forbydes, og hvor der på den anden side omtales, at det er tilladt at have husdyr på fællesarealerne.Endelig er det næppe sådan, at bestyrelsen kan siges at kende beboernes flertalsholdning til spørgsmålet – og der findes ikke noget simpelt middel til at måle flertallets indstilling.Det blev derfor foreslået fra Etape 4, at de enkelte ejerforeninger på næste generalforsamling skal søge at afklare, hvad beboernes holdning til spørgsmålet er. På den baggrund kan Grundejerforeningens ordensregler opdateres med flertallet i ryggen. 

Derudover vil det være godt, hvis alle ejerforeninger vedtager at henvise til Grundejerforeningens ordensregler i deres husordener for at undgå uklarheder.E1, E2, og E5 havde den holdning, at Grønningen, indtil ejerforeningerne er hørt, skal være husdyrfri, mens husdyr på de øvrige fælles områder skal holdes i snor – og at der naturligvis skal ryddes op efter husdyrene. E3 var imod og mente, at forbud er ødelæggende for områdes rekreative kvaliteter, og at husdyr derfor skulle være velkomne på Grønningen, hvis de føres i snor, og der ryddes efter dem. Endelig var E4 også imod at etablere nogen praksis, før der forelå en endelig tilkendegivelse fra ejerforeningerne; E4 hældte dog til E3’s indstilling.Flertalsafgørelsen blev dermed, at hunde (og husdyr i øvrigt), frem til ejerforeningerne har haft spørgsmålet til afstemning blandt medlemmerne, skal holdes væk fra Grønningen, mens de kan luftes i snor på de øvrige fællesarealer.

PRÆCISERING (indført efter mødet): Stierne i hele området er såkaldte ”private fællesstier med offentlig adgang”, mens græsarealerne er egentligt privat område. Husdyr kan således ikke forbydes på stierne, så forbuddet mod husdyr på Grønningen gælder således kun det grønne areal og legepladsen.

Ad 9.
Hjertestarteren har hidtil været administreret af Martin Sun Larsen fra E5, men Grundejerforeningen overtager gerne ansvaret. I praksis tilbød E1 at stå for administrationen af hjertestarteren i fremtiden.

Ad 10.
Cykelpumpen ved E4 har været ude af drift et stykke tid, men er ifølge flere GF-medlemmer populær og skal derfor ikke nedlægges. Pt. er årsagen til den manglende drift, at der er konstateret en kortslutning, som påvirker udendørsbelysningen.
Aftalt at pumpen skal markeres med et skilt, der fortæller, at den er midlertidigt ude af drift.

Ad 11. 
a. Udendørs belysning – retssag startet, syn og skøn igangsat. 
b. Lille miljøstation – håb om start på byggeri inden jul; entreprenør er sat på sagen.
c. Skraldesug hos Balder – ligger hos Peter Koefoed, som skal diskutere strategi med advokat.
d. Legeplads – nødvendige reparationer sættes i værk (Sundby Rengøring spørges)
e. Vedligeholdelsesplan – tilbud indhentes fra DEAS og Bang & Beenfeldt.
f. Ny hjemmeside – hør ejerforeninger om alle vil være med i fælles løsning (tilbud 25 tkr. pr. forening er opnået)
g. Vedtægter – opdatering – E1 sender resultater af deres undersøgelser i lyset af den nye Normalvedtægt til andre ejerforeninger. 
h. Beplantningsplan: René arrangerer møde med gartnere; ejerforeninger spørges om ønsker. Tommy hører bekendt i Taarnby om muligheder re biodiversitet. E1 projekt med hæk mod sti: pris fra gartner skaffes.

Ad 12.
Dato for næste møde: tirsdag 14/12 kl. 19 (Couloir).

Ad13.
Intet at bemærke.