Bestyrelsesmøde
Referat fra bestyrelsesmødet den 29. november 2010.
Tid: kl. 19.00.
Sted: Kirsten Jørgensen, Sundby Parkvej 4, st.tv.
Dorte Storgaard var inviteret til at deltage under punkt 1. De grønne områder, men måtte melde afbud på grund af sygdom.
Claus David Nielsen, Etape 4 er udtrådt af bestyrelsen. Kurt Henriksen overtager hans plads, mens Leif Rørbæk indtræder i bestyrelsen som suppleant.
Til stede var: Bestyrelsesmedlem Jeanette Rosenberg, Etape 1
Bestyrelsesmedlem Jørgen Andreasen, Etape 2
Bestyrelsesmedlem Lone Jarlholm, Etape 3
Bestyrelsesmedlem Kurt Henriksen, Etape 4
Formand Kirsten Jørgensen, Etape
Suppleant Leif Rørbæk, Etape 4
Suppleant Flemming Sørensen, Etape 5
Afbud fra: bestyrelsesmedlem Erik Hjulmand, suppleant Arne Jacobsen, Etape 2.
Uden afbud: suppleant Gitte de Linde, Etape 1, Peter Venøe Kjær, Etape 3.
Ad 1. De grønne områder.
Der blev orienteret om genplantning af udgåede træer:
Vedrørende fyrretræer: Kun 62 træer var tilbage i god stand af 126 fyrretræer. Så snart frosten er gået af jorden, vil de nye træer til erstatning af de udgåede blive plantet.
Der var enighed om at erstatte udgåede fyrretræer med en mere lavtvoksende art på højene, mens der på Grønningens høje vil blive genplantet med en blanding af fyrretræer og vildæbletræer.
Vedrørende bøgehækkene: Så snart frosten er gået af jorden, vil de udgåede bøgetræer i hækkene blive udskiftet med nye i tilsvarende højde.
Plantning af hybenroser for enden af Etape 5 mod Amager Strandvej vil ske, så snart frosten går af jorden.
Reparation af skader på beplantning m.m. i forbindelse med reparation af pullertlamper vil ske i løbet af foråret.
Udkast til ny kontrakt om gartnerarbejde på de grønne områder forventes færdig og fremsendt til bestyrelsen ca. 15.12.2010.
Ad Vinterarbejdet.
Indhold af den kommende kontrakt om vinterarbejde blev diskuteret, og det blev pointeret, at
der skal bruges arbejdsredskaber/maskiner, der passer til området, der skal renses for sne/is, at
glatførebekæmpelsen skal være effektiv, men med mest mulig skånsom brug af salt/grus, at
ansvar for udførelse af vinterarbejdet og eventuelle ulykker som følge af mangelfuld udførelse af vinterarbejdet skal ligge hos leverandøren, og at der vil blive anvist steder på området for akut placering af overskydende sne.
Udkast til kontrakt om vinterarbejde forventes færdig og fremsendt til bestyrelsen ca. 15.12.2010.
Ad 2. Godkendelse af referat.
Referatet fra bestyrelsesmødet den 3. november 2010 blev godkendt med mindre rettelser.
Ad 3. Den lille miljøstation.
Der afventes udspil fra Skanska.
Ad 4. Oprettelse af fortov på hjørnet af Amager Strandvej og Øresundsvej.
Der afventes udspil fra Københavns Kommune.
Ad 5. Parkeringsregler i Øresund Strandpark.
Parkeringsreglerne har været til høring i etaperne. Med udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra etaperne
blev ”Parkeringsregler i Øresund Strandpark” vedtaget med mindre rettelser. De vil erstatte tidligere udsendt parkeringsreglement af 1. april 2010.
Parkeringsreglerne skal uddeles til alle beboere, sendes til ejere, der lejer ud, samt sættes op i lamineret udgave i hver enkelt opgang i Grundejerforeningen.
Ad 6. Valg af bankforbindelse.
Det besluttedes at beholde Danske Bank som Grundejerforeningens bankforbindelse.
Ad 7. Forudbetaling af administrationshonorar.
Da Grundejerforeningens økonomi er god
besluttedes det at forudbetale administrationshonoraret for 2011 med henblik på at spare momsen på 25 %, der vil blive lagt på administrationshonorar fra 1. januar 2011.
Ad 8. Næste møde.
Næste bestyrelsesmøde afholdes den 20. januar 2011 kl. 19.00 hos Kurt Henriksen, Sundby Parkvej 18, 2.tv.
Andre møder: Formandsinitiativet tirsdag, den 11. januar 2011
Budgetmøde med Lone Stausgaard onsdag, den 2. februar 2011
Ordinært bestyrelsesmøde tirsdag, den 3. maj 2011
Ad 9. Eventuelt.
Det blev nævnt, at der fandtes en ”parabol-box”, der måske vil kunne erstatte parabolantennen. Kirsten undersøger denne mulighed.
Møde med Thomas Damsholt til forberedelse af Grundejerforeningens holdning til Den lille miljøstation og Københavns Kommunes ønske om at inddrage et mindre areal til oprettelse af fortov blev foreslået. Kirsten finder dato for mødet og indkalder til mødet.
Der er modtaget brev med varsel om mindre støj i forbindelse med sænkning af grundvandet på LIDL’s byggegrund. Dette arbejde vil vare indtil slutningen af april 2011.
Brevet er uddelt til alle beboere i Blok 9 og 10.
Man er velkommen til at kigge forbi.
Meddelelse om nedlæggelse af handicapparkeringspladser samt oprettelse af 2 Mc-pladser ved Blok 10 er tilsendt ParkZone ligesom ønske om 10 m’s afmærkning ved indkørslen til blokkene. Dette arbejde kan først påbegyndes, når der ikke længere forventes frostgrader.
Ønsker om igangsættelse af nye arbejder bør meddeles bestyrelsen i god tid med henblik på indarbejdelse i budgettet for det kommende år.
Referent Kirsten Jørgensen
14. januar 2011.