Bestyrelsesmøde 

Referat af Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen

Mødetid:      25. august 2009 kl. 19.00
Mødested:    Liselotte Andersen, Øresund Parkvej 9, 2.tv.

Deltagere:    Formand Morten Truelsen, etape 1
                   Bestyrelsesmedlem Liselotte Klug Andersen, etape 2
                   Bestyrelsesmedlem Kenneth Juhl Nielsen, etape 4
                   Bestyrelsesmedlem Flemming Sørensen, etape 5
                   Bestyrelsesmedlem Jacob Garder Skanska Bolig
                   Suppleant Asbjørn Navrestad, etape 2
                   Suppleant Lone Jarlholm, etape 3

Afbud:         Bestyrelsesmedlem René Kornum, etape 3
                   Suppleant Gitte de Linde, etape 1
                   Suppleant Mona Hansen, etape 4
                   Suppleant Marianne Pedersen, etape 5

Referent:    Morten Truelsen

Fordeling: Liselotte Klug Andersen, Morten Truelsen, René Kornum, Mona Hansen, Kenneth Juhl Nielsen, Jacob Garder (Skanska), Marianne Pedersen, Asbjørn Navrestad, Lone Jarlholm, Flemming Sørensen, Gitte de Linde, Helle Luther (Kuben).

1. Valg af referent        
Ansvarlig/deadline Morten
Morten blev valgt.

2. Godkendelse af referat        
Ansvarlig/deadline Alle
Referatet fra ordinært bestyrelsesmøde den 27. maj blev godkendt.
Referatet fra mødet den 17. juni blev godkendt. Dog med forbehold for uklarhed om opsætning af hegn mellem etape 3 & 4, samt mellem etape 4 & 5. Referatet omhandlede ikke dette punkt, og bestyrelsesmedlemmerne havde forskellig opfattelse af, hvad der blev diskuteret og besluttet. Mere om dette i referatet punkt 16.
Referatet fra mødet den 17. august blev godkendt.

3. Fordeling af arbejdsopgaver    
Dorte Storgaard Øresund Parkvej 14 har tilbud at være tovholder for de grønne områder.
Dorte inviteres til at deltage på næste bestyrelsesmøde vedrørende de grønne områder.

4. Miljøstation        
Ansvarlig/deadline Rene/august 2009
René opsætter informationsskilte fra Kommunen.
Idet René ikke deltog på mødet, kontakter Lone René for opsætning af skilte.

5. Økonomi        
Ansvarlig/deadline Morten/ongoing
Morten informerede om den økonomiske situation, som er under kontrol.

6. Amagerbanens trace
Ansvarlig/deadline Jacob/ASAP
Der udestår beplantning af 2 træer efter etablering af ny afløbsledning.
Skanska har meddelt, at Københavns Kommune har vurderet, at træerne ikke var bevaringsværdige. Bestyrelsen har protesteret over dette, idet der forefindes dokumentation for at dette ikke er tilfældet. Desuden har bestyrelsen i etape 1 skrevet til Kommunen omkring denne træfældning, som der ikke var søgt godkendelse til.
Skanska undersøger sagen på ny.
Der er 5 hækplanter som er gået ud, disse bliver erstattet til efteråret.

Bestyrelsen er af den opfattelse, at den gamle afløbsledning som ligger under de vestlige blokke, ikke er blevet sikret med fyldning af grus.
Skanska undersøger status.

7. Grønning m.v.        
Ansvarlig/deadline René/ASAP
Legepladsen skal godkendes af myndighederne.

Ansvarlig/deadline Flemming/Dorte/Mona/ASAP
Mona og René indhenter tilbud på 100 – 120 cm skovfyrretræer følgende der skal plantes til efteråret.
Ligeledes indhentes tilbud på hybenbuske ud mod Amager Strandvej og Amagerbanens trace,
samt bøge hækplanter ved parkeringspladserne hvor de enten mangler eller er gået ud.

Ansvarlig/deadline Morten/ASAP
Højden på bøgehækken blev igen diskuteret, efter at vores gartner har rådgivet os, om at det arkitektonisk ikke vil være korrekt, at bøgehækken ved parkeringspladserne klippes i 1,80 m højde. Det blev således besluttet, at bøgehække klippes i 1,20 m højde ved parkeringspladserne.
Etape 1, 4, 5 tilsluttede sig denne højde, og etape 3 ønskede fortsat 1,80 m højde.
Etape 2 var ikke afklaret på dette punkt.

8. Parkering & veje        
Ansvarlig/deadline Morten/ongoing
Vi har modtaget henvendelse fra politiet vedrørende vores parkeringsrestrektioner.
Bestyrelsen er i dialog med politiet angående disse.

Ansvarlig/deadline Kenneth/11. september
Det blev besluttet at etablere i alt 5 MC parkeringspladser ved blok 4 vest, for enden af adkomstvejen Sundby Parkvej. Kenneth har lovet at leverandøren etablerer MC parkeringspladser senest 11. september.

Ansvarlig/deadline Kenneth/11. september
Kenneth undersøger om det er muligt, at etablere en punkteret linje på midten af vejen i svinget ved etape 1. Der er alt for mange bilister som bruger hele vejbanens bredde når de drejer.  

9. Rapporten fra Duus EL        
Ansvarlig/deadline Jacob/uge 35
Skanska har modtaget en komplet rapport fra DUUS EL.
Morten har sammen med Skanska gennemgået rapporten og der udestår at afklare nogle af de forhold som beskrevet i rapporten.
Skanska har lovet udbedring i uge 22, nu er vi i uge 35.
Skanska har ikke meldt tilbage om arbejdet er afsluttet.

11. Skanska byggegrund Etape 6        
Ansvarlig/deadline Jacob/1. oktober
Der opbevares forurenet jord og andre materialer uden at der pågår byggeri på grunden.
Jordbunkerne er blevet analyseret for forurening af Jord/Miljø, og de viser sig at være ”rene” (klasse 1).
Skanska fordeler jordbunkerne på byggegrunden og sår græs senest den 1. oktober 2009.
Ligeledes bliver grusbunken fjernet.
Skanska fjerner pavilloner når 1 års gennemgangen i etape 5 er gennemført.

12. Tinglysning af deklaration om fællesafløb mellem matrikel nr.1578 og de ejendomme, der bliver udstykket herfra, som Skanska pr. 22/3-2005 har givet indeståelse herfor.
Københavns Kommune rykker for tinglysning. Skanskas advokat Carsten Ringgård fra Nielsen & Thomsen advokater, er i gang med at undersøge sagen. De vender tilbage hurtigst muligt.
Skanska undersøger fortsat sagen.

13. Miljøstationen ved etape 6
Ansvarlig/deadline Kenneth/ASAP
Bestyrelsen har rettet henvendelse til Københavns Kommune vedrørende etablering af miljøstation ved etape 6.
Der er ikke noget som indikerer, at Skanska opfører de næste etaper i nær fremtid, grundet det pressede boligmarked.

Ansvarlig/deadline Jacob/ASAP
Skanska undersøger, hvor længe der er givet dispensation for den midlertidige miljøstation.

14. Etablering af lys på grønningen stien
Ansvarlig/deadline Morten/Oktober
Vi har modtaget tilbud et meget rimeligt tilbud på 5 Plaza parklamper, og indhenter nu tilbud på gravearbejde og EL.

15. Hovedeftersyn af kloakker
Ansvarlig/deadline Morten/Oktober
Vores vicevært har anbefalet os, at få spulet vores kloakker for at undgå forstoppelser med efterfølgende fare for oversvømmelse af stuelejlighederne.
Vi har modtaget tilbud på spuling af kloakkerne på 15.975 kr. + forbrug af vand og bortkørsel af affald, med forbehold for parkerede biler og fastrustede kloakdæksler.
Bestyrelsen undersøger via vores rådgiver, hvor ofte kloakkerne skal spules.
Det blev besluttet at spule kloakkerne. Dette arbejde vil tage to dage og vil betyde, at i de to dage må der ikke parkeres biler foran haverne, da det er her kloakdækslerne er.

16. Opsætning af hegn
Ansvarlig/deadline Mona/Kenneth/Flemming/Oktober
I forbindelse med uklarhed om beslutning af opsætning af dyrehegn mellem etape 3 & 4, og etape 4 & 5, samt de reaktioner bestyrelsen har fået fra nogle beboere i etape 5, blev dette diskuteret grundigt.
Der var forskellige opfattelser af, hvad der blev besluttet, ligesom referenten ikke havde opfattet at der blev taget en beslutning og dermed ikke havde skrevet noget i referatet. Desuden var der ingen af bestyrelsesmedlemmerne som reagerede på, at dette manglede i referatet.
Opsætning af hegn blev meget grundigt diskuteret, og bestyrelsen kom frem til følgende forslag.
Bestyrelsen foreslår, at der opsættes stolper på max 1,25 m høje med kraftigt ståltråd i to højder mellem stolperne. Dette gøres imellem etape 3 og 4, men kun ved legepladsen hvor trafikken igennem hækken af børn og voksne, er direkte ødelæggende for bøgehækken.
Desuden har bestyrelsen besluttet, at der aftales et dialogmøde imellem etape 4 & 5 med henblik på begrænsning af trafikken igennem hybenbuske foran haverne mod Amagerbanens trace.

17. Grundejerforeningens vedtægter
På baggrund af de misforståelser og frustrationer der er opstået med opsætning af hegn (punkt 16), har bestyrelsen indskærpet, at vedtægternes § 8.4 bestemmelser skal overholdes.
Det betyder, at forslag til beslutning skal fremsendes til formanden senest 3 uger før bestyrelsesmødet. Formanden skal efterfølgende sende forslaget ud til medlemmerne senest 2 uger før bestyrelsesmødet.

18. Eventuelt
Der er indkommet et forslag fra en beboer på klipning af højene med en bioklip maskine.
Højene er for stejle til at gartneren kan klippe med en bioklip maskine.

Der er ligeledes indkommet et forslag fra en gruppe beboere om etablering af et bådlaug med anbringelse af en jolle på grundejerforeningens areal.
Bestyrelsen henviser til vedtægterne for grundejerforeningen. Dette er ikke foreneligt med formålet for grundejerforeningens virksomhed.
Derfor kan grundejerforeningen ikke beslutte eller godkende en anbringelse af en jolle på vores areal, men henviser til Sundby Sejlklub på den anden side af vejen.

19. Næste bestyrelsesmøde 
Næste bestyrelsesmøde er planlagt til tirsdag den 6. oktober kl. 19.00 hos Kenneth Juhl Nielsen Sundby Parkvej 15 st. tv.