Bestyrelesesmøde
Til stede: Flemming Sørensen (FS), Arne Jensen (AJ), Bodil Sørensen (BS), Martin Sun Larsen (ML), Hanne Jørgensen (HJ) og Erik Bremer Sørensen (ES)
Afbud: Morten Hansen
Referat
1. Valg af referent
- FS blev valgt.
2. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
- Referat godkendt.
3. Orientering
- Oliering af udendørs træværk er afsluttet. Arbejdet er udført tilfredsstillende, men farven på træværket på penthouselejligheden ved Strandvejen er lysene end det øvrige træværk. Den lysere farve skyldes formentligt, at ejeren af lejligheden tidligere har olieret med en anden type olie. Der afholdes afklarende møde i lejligheden med Claus Sørensen fra malerfirmaet d. 20. juni.
- Der er i foråret konstateret en mindre vandskade i Sundby Parkvej 4, 1.tv. Der er formentligt tale om vand, der har stået i hulrummet i elementerne i etageadskillelsen siden byggeriet. Der er ikke siden konstateret vand, men Jimmi foretager en ekstra fugtighedsmåling. Ejeren udbedrer selv skaden og foreningen dækker ejerens udgifter.
- Der er konstateret fejl i flere energimålere til aflæsning af varmeforbrug. De enkelte ejere skal i henhold til vedtægterne selv afholde udgifterne til udskiftning af varmemålere.
4. Nyt fra grundejerforeningen
- Der er afholdt Ordinært Bestyrelsesmøde torsdag d. 23. maj. Skanska ønsker, med baggrund i det ændrede lokalplanforslag for etape 6, at trække sig ud af grundejerforeningen. FS er genvalgt som formand.
- Der opsættes spærrebomme ved stien over Grønningen ved etape 4`s cykelskur.
- Der opsættes 2 bænke ved sansegyngen.
- Der plantes løvfældende dværgtræer på Grønningen. Arbejdet er delvis gennemført.
- Etape 4 har et ønske om at lave cykelparkering for ladcykler på arealet mellem tilkørselsvejen og cykelskuret. Grundejerforeningen accepterede etape 4´s ønske.
- En opgørelse fra ParkZone viser, at der udskrives stadig færre parkeringsafgifter.
5. Økonomi
- Budgettet følges pænt.
6. Rengøring
- Ved et møde med Sundby Rengøring er det aftalt at opsamling af papiraffald fremover sker samme dag som der foretages trappevask. En del papiraffald ved Øresundsvej stammer fra Lidl. ML har forespurgt kommunen om opstilling af en skraldespand. BS sender en skrivelse til Lidl med vores ønske.
- Der står fortsat cykler og andre genstande i opgangene som vanskeliggør rengøringen. AJ og ES udarbejder skrivelse, som rengøringsfolkene kan uddele til beboerne.
7. Cykelparkering
- Der er udsat cykler, som ikke var forsynet med strips, af cykelskure og kælder d. 14. juni. De udsatte cykler afhentes af Jimmi d. 1. juli.
- Bestyrelsen overvejer fortsat at udvide cykelparkeringspladsen ved blok 10.
8. Hjemmesiden
- På generalforsamlingen blev der fremsat ønske om en opdatering af hjemmesiden. BS gennemgår de enkelte dokumenter.
9. Forsikringsforhold
- Ejerforeningens bygningsforsikring omfatter glas og sanitet og dermed også skader i de enkelte lejligheder indeholdt i ovennævnte dækninger. Med en selvrisiko på 5.000 kr. er det uhensigtsmæssigt med en ordning som dækker små skader i de enkelte lejligheder. Bestyrelsen overvejer at ændre forsikringsdækningen og derefter henstille til de enkelte beboere, at de tegner dækning af glas og sanitet i indboforsikringen.
10. YouSee
- Der er nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge ejerforholdet til ejerforeningens TV-infrastruktur og til inddrivelse af lovede rabatter. ML skriver til de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen – Marius Nielsen og Sten Lykkebo.
11. Sommerfest
- Sommerfesten afholdes søndag d. 11. august. AJ laver opslag og AJ og ES køber ind.
12. Næste møde
- Onsdag d. 11. september kl. 19.00 hos BS.
15. Eventuelt
- Ifølge Københavns Kommune vil arbejdet med at etablere cykelsti langs Amagerbanens gamle tracè på vestsiden af vores bebyggelse blive påbegyndt til september.
- Der er udarbejdet lokalplanforslag vedr. Skanskas påtænkte byggeri på den tomme grund.