Bestyrelsesmøde 06.05.2024
E/F Øresund Strandpark, Etape 5
Bestyrelsesmøde mandag den 6. maj 2024 kl. 19.00
Til stede: Flemming Sørensen, Bodil Sørensen, Peter Koefoed, Samal Samuelsen, Kenneth Skriver, Klaus Rasmussen og Dan Løvenholdt.
Referat
1. Valg af referent
- Flemming
2. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
- Referat er tidligere godkendt elektronisk. Der var ingen yderligere bemærkninger.
3. Konstituering af ny bestyrelse
- Formand: Flemming Sørensen
Næstformand: Bodil Sørensen - Grundejerforeningen:
Medlem: Samal Samuelsen
Suppleant: Kenneth Skriver
4. Orientering
- Viceværten og maleren har besigtiget de østvendte gavllejligheder og ejerforeningen har herefter modtaget et tilbud fra maleren på udbedring af de konstaterede vandskader. Sagen er herefter anmeldt til forsikringsselskabet. Der er endnu ikke modtaget svar på anmeldelsen.
- En beboer har konstateret en revne indvendigt i en ydervæg. Sagen er forelagt vores tekniske rådgiver, som kalder det en udtørringsrevne. Viceværten og maleren er blevet anmodet om at besigtige lejligheden.
- Der er konstateret vand i en elevatorskakt. Otis har foranlediget skakten tømt. Hvis der igen konstateres indtrængende vand, må der foretages en injicering af skakten.
- I forbindelse med den etablerede gulvvarme i en lejlighed har ejerforeningens advokat stillet spørgsmål til beregningsgrundlaget i forbindelse med de gennemførte statiske beregninger. Advokaten har endnu ikke fået svar på de stillede spørgsmål. Hvis ejeren ikke reagerer, må ejerforeningen overveje at foretage en stævning.
- Det blev på generalforsamlingen påtalt, at der er rod i opgangene. Bestyrelsen vil fortsat henvise til at der udøves selvjustits i opgangene. Det blev samtidig nævnt, at der er konstateret ulovlige parkeringer – evt. i form af ”lufthavnsparkeringer”. Ved kendskab til ulovlige parkeringer vil sagerne blive overdraget til parkeringsudvalget i grundejerforeningen, som vil tage stilling til evt. inddragelse af parkeringskortene.
5. Grundejerforeningen
- Der afholdes ordinært bestyrelsesmøde d. 14. maj 2024 og Peter vil i den forbindelse stoppe som formand.
- Der har været en henvendelse til grundejerforeningen med et ønske om, at der sker oftere slåning af højene, bl. a. af hensyn til græspollen. Peter oplyste, at en regelmæssig slåning af højene vil være i strid med beplantningsplanen og tillige være meget omkostningstung. Med den gældende aftale med gartneren vil højene blive slået en gang om året – om efteråret.
6. Økonomi
- Budgettet følges pænt.
7. Rengøring/viceværtservice
- Kenn Rasmussen stopper som driftsleder i Sundby Rengørings Service. Den nye driftsleder hedder Steen Kolby Larsen. Det er samtidig oplyst, at driften udskilles fra Tip Top Ejendomsservice. Det er stadig planen, at der i Formandsinitiativets regi skal indhentes tilbud fra alternative leverandører.
8. Udskiftning af ilmodbånd
- Arbejdet er startet langsomt op. Frederik vil komme med en arbejdsplan i løbet af en uges tid. I forbindelse med arbejdet vil AK Service & Vedligehold efterse og høvle de røglemme, som tager mod karmen. Af hensyn til likviditeten er det aftalt at 2/3 af entreprisesummen betales i forbindelse med arbejdets gennemførelse frem til 1. juli 2024 og restbeløbet i rater i perioden 1.august – 1.oktober 2024.
9. Varmecentral
- Med baggrund i problemer med varmetilførslen til en enkelt lejlighed har ejerforeningen modtaget en rapport vedr. varmecentralen. Det anbefales i rapporten at udskifte cirkulationspumpen og ekspansionsbeholderen. Forinden stillingtagen til de anbefalede investeringer vil ejerforeningen undersøge, om der er tale om et lokalt problem med varmetilførslen til lejligheden.
10. Ventilationsanlæg
- Der er konstateret meget støv i ventilationskanalerne. Dan vil få en skorstensfejer til at afgive tilbud på rensning af kanalerne.
11. Vedligeholdelsesplan
- Ejerforeningen har modtaget tilbud på en ny vedligeholdelsesplan fra Bang & Beenfeldt. Der er tale om en form for abonnementsordning. Grundejerforeningen har modtaget en vedligeholdelsesplan fra Holmsgaard og Peter vil bede dem om tillige at fremkomme med et tilbud til ejerforeningen.
12. Næste møde
- Tirsdag d. 25. juni kl. 19.00 hos Flemming
13. Eventuelt
- Intet