Bestyrelsesmøde 12.03.2025

E/F Øresund Strandpark, Etape 5

Bestyrelsesmøde tirsdag den 12. marts 2025 kl. 19.00

Til stede: Flemming Sørensen, Peter Koefoed, Sámal Samuelsen, Kenneth Skriver, Dan Løvenholdt og Klaus Rasmussen.

Referat

1. Valg af referent

  • Flemming.

2.  Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde

  • Referat er tidligere godkendt elektronisk. Der var ingen yderligere bemærkninger. 

3.  Orientering

  • Sagen med vandindtrængen i de vestvendte gavllejligheder er afsluttet og Protector har betalt ejerforeningens udgifter til maler. Vandskaden i forbindelse med vand i et betonelement i etageadskillelsen er oprettet på et nyt skadesnummer efter krav fra Protector. Caspar og Frederik er, sammen med Protector, sat på opgaven med at finde kilden til den skete vandindtrængning.  
  • En stuelejlighed har været ramt af en stor invasion af sommerfuglemyg/kloakfluer. Viceværten og et VVS-firma konstaterede, at der var en utæthed i en samling i faldstammen og at kloakvandet var løbet ud på betondækket. Skaden på faldstammen er udbedret. Sagen er meldt til forsikringsselskabet, som har accepteret sagen som en skjult rørskade. Polygon, som er rekvireret af Protector, har nu foretaget optagning af gulv i køkkenet og rengjort betondækket.   
  • Ejerforeningen har betalt et udlæg på 20.185 kr. for en ny indgangsdør i opgangen i Sundby Parkvej 1. Det er politiet, som, i forbindelse med et tilkald, har sprængt døren, og fakturaen er eftersendt til politiet med krav om betaling. Sagen er indtil videre havnet i politiets juridiske afdeling, hvor der er lang sagsbehandlingstid. 
  • En beboer har spurgt om udgifterne til udbedring af et ødelagt vinduesbeslag kan ske på ejerforeningens regning. Der var i bestyrelsen enighed om at udgifter til denne type vedligeholdelsesopgaver påhviler den enkelte ejer.
  • Ejerforeningen har, fra det firma, der foretager tageftersyn, fået et overslag på etablering af faldsikring på taget. Pris 60-65.000 kr. Det er lovpligtigt at etablere faldsikring og der er i bestyrelsen enighed om, at den nævnte faldsikring skal etableres. 

4.  Grundejerforeningen

  • Det er i Grundejerforeningen besluttet at igangsætte de investeringer, der var lagt til grund for udarbejdelse af budgettet for 2025. Renovering af udendørs belysning, som er en meget stor opgave, vil blive foretaget over en 3-årig periode.  
  • Der arbejdes fortsat på at der skal udarbejdes et nyt forslag til etablering af ladestandere. Grundejerforeningen ønsker, at der på de enkelte generalforsamlinger skal vælges repræsentanter til et nyt ladestanderudvalg. Punktet vil blive sat på dagsordenen til generalforsamlingen i etape 5 d. 9. april 2025.  
  • Københavns Kommune vil etablere fortov på den vestlige side af Amager Strandvej ud for Øresund Strandpark i løbet af efteråret 2025. 

5.  Økonomi

  • Der har været afholdt relativt store udgifter til reparation af elevatorer i den forløbne del af 2025. Til gengæld var udgifterne hertil meget små i 2024.

6. Rengøring/viceværtservice

  • Der har i perioder med saltning på parkeringspladsen og foran indgangspartierne været flere klager over rengøringen.       

7.  Vedligeholdelsesplan

  • Der er modtaget ny vedligeholdelsesplan og nyt energimærke. Ejendommens energimærke er fortsat C. Hele bestyrelsen har elektronisk adgang til vedligeholdelsesplanen. Det er i planen nævnt, at der af brandsikringsmæssige grunde skal foretages tætning af brandmuren ind til fyrrummet og tætning af rørgennemføringer i loftet i kælderen. Dan påtager sig opgaven med at få arbejdet gennemført. Rensning af ventilationskanaler gennemføres med start i uge 22. I vedligeholdelsesplanen er det nævnt, at det kan overvejes at få foretaget en rensning af faldstammerne. Denne opgave udskydes til 2026.  

8.  Vedtægter

  • Peter har lavet udkast til nye vedtægter og har foranlediget udkastet gennemgået af en advokat. Vedtægterne blev godkendt med få rettelser. Peter fremsender bestyrelsens forslag til nye vedtægter og forslag til begrænsning af korttidsudleje til DEAS.  

9. Generalforsamling

  • Flemming har lavet udkast til beretning, som blev godkendt med få rettelser. Flemming fremsender beretningen til DEAS. Regnskabet viser et underskud på 166.000 kr. hvilket skal sammenholdes med et budgetteret underskud på 606.000 kr.  Regnskabet blev godkendt. For så vidt angår budgettet blev det besluttet at forhøje bidragene med 5 % pr. 1. juli 2025. Med forhøjelsen er budgettet tilrettet således, at det ender i et rundt nul.

10. Næste møde

  • Der er ikke fastsat nyt møde.

11. Eventuelt

  • Intet.