Bestyrelsesmøde

Øresund Strandpark, Etape 5

Bestyrelsesmøde torsdag den 19. januar 2021 kl. 19.00

Til stede: Flemming Sørensen, Arne Jensen, Bodil Sørensen, Erik Bremer Sørensen og Peter Koefoed.   

Referat

1. Valg af referent

  • Flemming blev valgt.

2.  Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde

  • Referat er tidligere godkendt elektronisk. Der var ingen yderligere bemærkninger. 

3.  Orientering

  • Der var før jul konstateret en utæthed i centralvarmesystemet uden at utætheden var lokaliseret. En tidlig morgen mellem jul og nytår blev Jimmi tilkaldt på grund af en vandskade i en 2. sals lejlighed og der blev tappet 40 liter vand ud af betonelementerne i etageadskillelsen. Problemet var en utæt omløber til gulvvarmen i den overliggende lejlighed. Siden har der ikke været problemer med varmeforsyningen. Ejerforeningen har bestilt maler til udbedring af vandskaden.
  • Der har været 3 driftsstop på elevatoren i opgang 2 i en 14 dages periode efter jul, men OTIS kunne ikke lokalisere fejlen. Der er nu indsat en ny motor i elevatoren og siden har der ikke været problemer. 
  • Der er i december måned gennemført faldprøver på 7 af ejerforeningens 9 elevatorer. OTIS har siden skiftet samarbejdspartner og der vil i næste uge af et nyt firma blive gennemført faldprøver på de 2 sidste elevatorer.
  • Adserballe & Knudsen har udskiftet det beskadigede spejl i elevatoren i opgang 2. Det nye spejl er dog også beskadiget og det vil blive udskiftet, når arbejdet i kælderen er færdigt. 

 4. Nyt fra grundejerforeningen

  • Grundejerforeningen har efter ansøgning fra etape 1 meddelt afslag på en overdragelse af brugsretten til et areal ved en vestgavl til beboeren af gavllejligheden. 
  • Grundejerforeningen skal ifølge vedtægterne sikre fælles interesser og sikre et ensartet præg i bebyggelsen og det giver ikke hjemmel til at godkende overdragelse af brugsret af en del af det fælles areal til en begrænset kreds af medlemmer.
  • Grundejerforeningen har besluttet at lade en advokat vurdere forholdet omkring lovligheden af opførelsen af skraldesuget på naboejendommen. Bestyrelsen i etape 5 accepterer, at grundejerforeningen afholder advokatomkostninger til undersøgelse af forholdet. 
  • Udendørsbelysningen fungerer ikke tilfredsstillende. Grundejerforeningen har været i dialog med det firma, der har etableret LED-lys i lamperne, men samarbejdet er afbrudt, dog med undtagelse af arbejder, som falder ind under garantien.  

5. Ny miljøstation

  • Grundejerforeningen har igen drøftet placeringen af den lille miljøstation. Der var flertal for at fastholde den tidligere vedtagne placering ved Sundby Parkvej 7. Peter vil orientere arbejdsgruppen. Peter vil samtidig tage kontakt til DEAS for at undersøge muligheden for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at foretage en virtuel afstemning blandt etape 5´s medlemmer.  

6. Økonomi

  • Resultatet for 2020 ligger ifølge budgetopfølgningen tæt op ad det budgetterede med en lille positiv afvigelse. Flemming videresender udkast til regnskab og budget til hele bestyrelsen. når det foreligger.  

7. Vedligeholdelsesplan

  • Udarbejdelse af vedligeholdelsesplan hos DEAS har været sat i bero. Det er nu besluttet at lade DEAS genoptage arbejdet og der vil blive afholdt et møde i løbet af februar måned.

8. Cykelstativer

  • Arbejdet med at vende cykelstativerne i cykelskurene er sat i bero indtil videre.

9. Afkalkningsanlæg

  • Peter vil fremskaffe supplerende materiale vedrørende evt. etablering af afkalkningsanlæg baseret på ultralyd.  

10.  Kælder

  • Arbejdet i kælderen mellem opgang 2 og opgang 6 er nu færdig og den del af kælderen er klar til at blive taget i brug.  Den vestlige ende bag fyrkælderen forventes færdig i slutningen af næste uge. Til gengæld må det forventes, at der sker en forsinkelse med hensyn til ibrugtagning af den østlige ende, idet man først nu er påbegyndt arbejdet med en indvendig forstærkning af endevæggen mod øst. 
  • Opgravning og udendørs tætning af soklen følger planen og etablering af terrasser mod nord med lægning af fliser op plantning er hæk er færdig. Herefter har man påbegyndt arbejdet på sydsiden.  

11. Generalforsamling

  • Generalforsamlingen er fastsat til torsdag d. 22. april 2021 kl. 19.00 Der er bestilt lokale hos Sant Spiseri på Strandlodsvej. 

12. Næste møde

  • Onsdag d. 10. marts 2021 kl. 19.00 hos Bodil. 

14. Eventuelt

  • Intet