Bestyrelsesmøde

Øresund Strandpark, Etape 5

Bestyrelsesmøde torsdag den 31. januar 2019 kl. 19.00

Til stede: Flemming Sørensen (FS), Arne Jensen (AJ), Erik Sørensen (ES), Martin Sun Larsen (ML), Bodil Sørensen (BS) og Hanne Jørgensen (HJ).

Referat
1. Valg af referent

  • FS blev valgt.

2.  Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde

  • Referat er tidligere godkendt elektronisk. Der var ingen yderligere bemærkninger.

3.  Orientering

  • Der er foretaget rensning af varmtvandsbeholderen. Med den nye aftale med Krüger Aquacare bliver der nu foretaget rensning hvert år.
  • Der har været flere klager over manglende varme. Det skyldes formentligt luft i systemet efter af- og genmontering af radiatorer i forbindelse med gulvprojektet. Adserballe og Knudsen bekræfter, at de har nogle udfordringer med systemet og siger vi er nødt til at køre med et højere tryk end normalt og henstiller til, at vi ikke reducerer trykket – også selv om det giver en lidt dårligere udnyttelse af varmen i vandet. ES tager i øvrigt kontakt til et VVS firma for at få en opdatering på anlægget.
  • Efter etableringen af den nye dørautomatik har der været problemer med enkelte døre, der ikke lukker helt. AJ kigger på det og tager kontakt til Nørholm 6 Lemming A/S.
  • Der er anmeldt en forsikringsskade med en flækket vinduesrude.
  • En beboer har fremsat ønske om mere lys i cykelskuret. FS tager ønsket med til drøftelse i grundejerforeningen. 

4.  Nyt fra grundejerforeningen

  • Det er besluttet, at der skal foretages klipning af hybenhækkene til foråret. FS vil samtidig bede Sundby Rengøringsservice om en ekstraordinær rengøring af arealet med hensyn til opsamling af papir m.v. 
  • Der er opsat skilte ved Grønningen med forbud mod hundeluftning. Det har givet anledning til en hidsig debat på facebook og nogle af skiltene er efterfølgende blevet fjernet. Hundeluftning på Grønningen har dog hele tiden været forbudt i henhold til husordenen og ønsket har primært været at gøre udefra kommende gæster opmærksomme på forbuddet.  
  • Der er i etape 1 sket tyveri af de udendørs lamper placeret ved indgangsdørene.

5. Økonomi

  • AJ og FS tager til budgetmøde hos DEAS onsdag d. 20. februar 2019. Udkast til regnskab og budget vil forinden blive fremsendt til hele bestyrelsen.  

6.  Rengøring

  • Der var ingen bemærkninger.

7.  Miljøstation

  • Vi afventer fortsat en af kommunen lovet vurdering af om den eksisterende miljøstation kan dække behovet. BS rykker kommunen. 

8.  Isolering af gulve m.v.

  • Arbejdet skrider planmæssigt frem. Adserballe og Knudsen er meget fleksible og tager i vid udstrækning hensyn til folks ønsker med hensyn til fastsættelse af tidspunktet for gennemførelse af arbejdet.Der har været afholdt 4 byggemøder hvor bestyrelsen har været repræsenteret. 
  • Der har været problemer med indblæsning af isoleringsmateriale, men der er nu lavet en ny prøveindblæsning og det tyder på, at problemet er løst. Bestyrelsen har accepteret, at der sker oplagring af gulvbrædder i kælderrummet ved siden af fyrrummet.  I henhold til aftalen skal der ske flytning af mandskabsvognen i byggeperioden og den vil derfor blive flyttet til blok 9 en gang i løbet af foråret.

9.  Kælder

  • Vi afventer fortsat oplæg til forhandling.

10.  Generalforsamling

  • Generalforsamlingen afholdes i badmintonhallen torsdag d. 11. april 2019. AJ har bestilt lokale. Cafeteriet er lukket og vi skal selv sørge for øl og vand.  Det overvejes om vi igen skal invitere Helle Schyberg til at give generalforsamlingen en orientering om det igangværende gulvprojekt og det evt. kommende projekt i kælderen. FS tager kontakt til Helle Schyberg

11. Næste møde

  • Torsdag d. 14. marts kl. 19.00 hos AJ.

13. Eventuelt

  • ML udarbejder telefonliste til ophængning i opgangene med angivelse af ejerforeningens håndværkere.
  • ES oplyste, at han nu af Skanska havde modtaget Bind 1: Drift og Vedligehold, som vi har manglet siden 5 års gennemgangen.
  • AJ forslog, at vi skulle overveje oliering af indgangspartiet og pudsning af sokkel. Sokkelen bør dog afvente evt. udbedring af mangler i kælderen. Punktet sættes på dagsordenen til næste møde.