Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde tirsdag den 10. maj 2017 kl. 19.00
Til stede: Flemming Sørensen (FS), Arne Jensen (AJ), Bodil Sørensen (BS), Martin Sun Larsen (ML), Erik Bremer Sørensen (ES) og Hanne Jørgensen (HJ).
Referat
1. Valg af referent
- FS blev valgt.
2. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
- Referat er tidligere godkendt elektronisk. Der var ingen yderligere bemærkninger.
3. Konstituering af ny bestyrelse
- Formand: Flemming Sørensen
Næstformand: Arne Jensen
Sekretær: Martin Sun Larsen
Grundejerforeningen: Medlem: Flemming Sørensen
Suppleant: Bodil Sørensen - Erik Bremer Sørensen blev valgt som tovholder på sagen mod Skanska vedr. skjulte fejl og mangler.
4. Orientering
- Der er forbindelse med kraftig regn konstateret vand i opgang 5 ud mod Øresundsvej. AJ og ES kigger på døren.
- FS har accepteret, at der opføres et nyt skur i træ til erstatning af det eksisterende skur på terrassen ved Sundby Parkvej 4 ud mod parkeringspladsen. Det er pointeret, at skuret ikke må overstige højden på hækken.
5. Nyt fra grundejerforeningen
- Der afholdes ordinært bestyrelsesmøde d. 15. maj og FS genopstiller som formand.
- Klipning af efeu og clematis i og udenfor cykelskurene samt fejning gennemføres nu i grundejerforeningens regi. Der er i forbindelse med første klipning sket afvaskning af tagene.
- Der er modtaget tilbud på udskiftning af udgåede bøgeplanter ved etape 5. Der vil i modsætning til tidligere ske udskiftning af jord og det overvejes fortsat, om der skal nedlægges siveslanger.
- På anbefaling af HN Service vil græshøjene blive slået ca. en gang om måneden for at undgå rotter.
- Der arbejdes fortsat på etablering af et nødtoilet. Der har været forslag om at etablere det i et kælderrum, men der er ingen etaper, der umiddelbart ønsker det etableret i deres ejendom. En alternativ løsning kan være et festivaltoilet.
6. Økonomi
- n ekstra gennemgang af regnskabet for 2016 viser, at den konstaterede nedgang i renovationsudgifterne skyldes, at der i 2016 er sket tilbagebetaling af for meget indbetalt ejendomskat i den periode, hvor skatten blev betalt af ejerforeningen.
- Budgettet for 2017 følges pænt og der har indtil videre været beskedne vedligeholdelsesudgifter.
7. Rengøring
- Der har været klager over rengøringen, specielt i vinterhalvåret. AJ vil anmode Sundby Rengøringsservice om at bruge en ekstra spand vand i den periode hvor der saltes.
- Det er pt mange visne blade fra bøgehækkene foran indgangene. AJ vil bede Sundby Rengøringsservice om at suge dem op.
8. Cykeloprydning
- Dato for cykeloprydning er fastsat til d. 17. juni. ES køber strips og AJ laver opslag.
9. Radon
- BS tager kontakt til et firma for yderligere målinger af radonudslip. Der vil herefter blive taget stilling til evt. rådgivning af en radonkonsulent.
10. Røglemme
- Der foreligger endeligt tilbud på etablering af komfortventilation og lovpligtigt eftersyn af røglemmene. FS arrangerer et møde med firmaet og igangsætter investeringen.
11. Nøglehul i nr. 10
- AJ beder Helle Scharla om at skrive til ejeren af den pågældende lejlighed med anmodning om at der sker en reetablering.
12. Skanska
- Skanska har fremsendt oplæg til forlig på ”boligdelen” – altså vedr. isolering af gulve og udskiftning af materede ruder. Holmsgaard A/S anbefaler, at der afholdes et møde hvor Skanska forelægger forliget for hele bestyrelsen. Det blev besluttet at holde et formøde med advokat Thomas Damsholt. De 2 møder er efterfølgende fastlagt til d. 22.maj og 9.juni.
13. Den lille miljøstation
- Med baggrund i generalforsamlingens opfordring vil BS og ML udarbejde skrivelse til kommunen med en indsigelse mod kommunens afslag på byggetilladelse til opførelse af ny miljøstation.
14. Hjertestarter
- Det blev besluttet at arbejde videre med etablering af en hjertestarter ved gavlen af blok 9 med strømudtag fra fyrkælderen. ML holder møde med EL-gruppen med henblik på at få en endelig pris og aftale det videre forløb.
15. Sommerfest
- Sommerfesten blev fastlagt til lørdag d. 19. august.
16. Næste møde
- Onsdag d. 2. august kl. 19.00 hos BS.
17. Eventuelt
- AJ nævnte, at der havde været klager over et partytelt, som havde stået på en terrasse ud mod parkeringspladsen i en længere periode. FS vil tage en snak med beboeren.
- BS har modtaget materiale vedr. investering i et afkalkningsanlæg. Det fremgår af materialet, at Københavns Kommune vil etablere blødgøringsanlæg på alle vandværker senest i 2024. Bestyrelsen vil se tiden an og i den mellemliggende periode få foretaget afkalkning af varmtvandsbeholderen hvert år i stedet for hvert andet år.
- ML har skrevet til Metroselskabet vedr. udskiftning af trappetrin på trappen ned til metrostationen.