Bestyrelsesmøde

Til stede: Flemming Sørensen (FS), Arne Jensen (AJ), Bodil Sørensen (BS), Erik Bremer Sørensen (ES), Hanne Jørgensen (HJ) og Bjarke Juul-Hansen (BJ).

Referat

1. Valg af referent

  • FS blev valgt.

2.  Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde

  • Referat er tidligere godkendt elektronisk. Der var ingen yderligere bemærkninger.

3.  Orientering

  • Der er bestilt nye plader til varmeveksleren. Med det køligere vejr er temperaturen af det fremførte fjernvarmevand højere og varmeveksleren er derfor ikke på nuværende tidspunkt utæt. Der er derfor lukket op for varmen igen. Udskiftning af pladerne vil ske i nær fremtid.
  • På sidste møde blev det vedtaget at etablere ventilation i opgangene ved at investere i manuel op- og – ilukning af røglemmene. Der vil blive afholdt et møde med ventilationsfirmaet inden investeringen bliver igangsat.
  • En beboer i en vestvendt lejlighed i blok 10 har klaget over en vandskade ved den franske altan. Klagen er videresendt til Skanska, som herefter overdrog sagen til vores tekniske rådgiver Helle Schyberg. Der er herefter foretaget besigtigelse og Skanska har indikeret, at de vil udbedre skaden.
  • Der er foretaget en besigtigelse af taget. Vi afventer en rapport, men ifølge de foreløbige oplysninger er der ikke på nuværende tidspunkt behov for vedligeholdelsesarbejder. 

4.  Nyt fra grundejerforeningen

  • Der er fortsat diskussion om højden på hækkene. Nogle beboere klager over, at de er for høje, medens andre – bl. a. på grund af indvendige hegn – har givet udtryk for utilfredsfred i forbindelse med en nedklipning til den maksimale højde på 1,80 m. jfr. husordenen i de enkelte foreninger. Problemet vil inden næste klipning igen blive drøftet i grundejerforeningen. Det er holdningen i etape 5, at den maksimale højde så vidt muligt skal overholdes. 
  • Der er bestilt nye parkeringskort. Der vil igen blive uddelt 2 kort pr lejlighed i etape 4 og 5 og 3 kort i de øvrige etaper. Kortene bestilles i en ny farve. De nye kort er af pap, idet de er mere lysbestandige. Der vil samtidig blive uddelt nye plastikholdere.
  • Etape 4 har udtrykt ønske om tilladelse til at bygge et halvtag ved pladsen for ladcykler. Etape 4 vil samtidig lodde stemningen for etablering af cykelhalvtag ved alle cykelparkeringspladser og undersøge reglerne herfor. Etape 5 kan ikke umiddelbart gå ind for etablering af cykelhalvtag ved alle cykelparkeringspladser. 

5.  Den lille miljøstation

  • Skanska har i begyndelse af august indsendt ansøgning om byggetilladelse til den lille miljøstation, men der foreligger endnu ikke svar. Ansøgningen er formentligt sendt i nabohøring. 

6. Økonomi

  • Budgettet følges pænt. Det blev endeligt besluttet at udbetale skattefri godtgørelse på 3.700 kr. til formanden og næstformanden samt ES, som tovholder på sagen om udbedring af skjulte fejl og mangler.   

7.  Rengøring

  • AJ oplyste, at der i en enkelt opgang er lidt rod på en 4. sal, men ellers ser det pænt ud. 

8.  Radon

  • Der er foretaget målinger af evt. radonudsivning, men vi afventer fortsat den endelige rapport. 

9.  Skjulte fejl og mangler

  • ES og FS har afholdt et statusmøde med vores tekniske rådgiver Helle Schyberg. Det blev oplyst, at Skanska i etape 4 er tæt på at indgå forlig f.s.v. angår isolering af gulve. Skanska har indikeret, at man vil tage udgangspunkt i et sådant forlig ved den videre drøftelse med etape 5, såfremt der kan dokumenteres samme mangler. Der skal nu foretages yderligere undersøgelser af gulvene. Problemet med kælderen skal afvente udviklingen i sagen i etape 4.

10. Næste møde

  • Tirsdag d. 3. januar 2017 kl. 19.00 hos BJ.

11. Eventuelt

  • FS oplyste, at etape 2 og 3 har problemer med mere systematisk udlejning af lejligheder via airbnb. De vil nu undersøge regelgrundlaget og evt. foretage en regulering med en ændring af vedtægterne. Etape 5 skal tillige overveje om der skal fremsættes forslag til ændring af vedtægterne. 
  • Generalforsamlingen er foreløbig fastsat til torsdag d. 20. april 2017.
  • AJ oplyste, at han ville tage kontakt til Helle Scharla med henblik på at fremsætte krav om reetablering af en nøgleboks ved opgang 10.
  • BS mente, at vi skulle overveje etablering af et elektronisk arkiv.