Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde torsdag den 17. marts 2014 kl. 19.00
Til stede: Flemming Sørensen (FS), Arne Jensen (AJ), Bodil Sørensen (BS), Hanne Jørgensen (HJ), Martin Sun Larsen (ML) og Erik Bremer Sørensen (ES)
Afbud: Morten Hansen
Referat
1. Valg af referent
• FS blev valgt.
2. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
• Referat godkendt.
3. Orientering
• Vi har modtaget udkast til vedligeholdelsesplan. Planen vil blive gennemgået ved et budgetmøde i DEAS d. 19. marts.
• Vi har fået ny administrator. Helle Scharla er tilbage.
• Varme- og vandregnskabet for 2013 viser marginal stigning i forbruget i forhold til de foregående år. Prisen for varme er til gengæld steget med ca. 9 %. Der er positiv korrektion på 25.000 kr. for nedkøling af vandet.
• Der er fortsat problemer med tilstrækkelig varme i en penthouselejlighed. Repræsentanter for ejeren har haft adgang til varmekælderen og gennemgået vores varmeforsyningsanlæg. Vi har endnu ikke fået en tilbagemelding.
• Der er konstateret vand i en elevatorskakt. Skakten er tømt, men der er fortsat svag vandindsivning. Problemet er anmeldt til Skanska med ønske om injicering.
• Der er udarbejdet nyt lokalplanforslag vedr. byggeriet Lergravsvej. I det nye forslag er den høje bygning i det sydøstlige hjørne blevet væsentligt lavere og lidt forkortet, åbningen i ”muren” er blevet større og der er flyttet nogle etagemeter fra de bygninger, der ligger nærmest Øresund Strandpark, og ind i byggeriet. Der er Borgermøde onsdag d. 19. marts og supplerende høring indtil d. 24. marts.
• Arbejdet med den nye cykelsti er påbegyndt. LK Gruppen har anmodet om at trække el og vand fra os, men det har vi afvist.
• Sten Lykkebo er valgt ind i Amager Øst Lokaludvalg på en indstilling fra Ejerforeningen Øresund Strandpark, Etape 5.
4. Nyt fra grundejerforeningen• Klipning af hyben er påbegyndt.
• Der er lavet nedkørsel fra sti til vejbane ved etape 3.• Der er som en forsøgsordning lavet afstribning ved udkørsel fra parkeringsplads til vej/fortov ved etape 2. Vores holdning er positiv for en lignende afstribning ved etape 5.
• Der arbejdes fortsat på en udnyttelse af ”cirklen” på legepladsen.
5. Økonomi
• Regnskab for 2013 viser overskud på 168.000 kr. mod budgetteret 0 kr. De væsentligste positive afvigelser er 15.000 kr. på el, 50.000 kr. på advokat og rådgiver og 70.000 på vedligehold. Oliering for 471.000 kr. er taget fra hensættelserne. Regnskabet blev godkendt.
• Ved udarbejdelse af budget vil der som udgangspunkt blive foreslået uændret bidrag. AJ og FS tager til budgetmøde med DEAS d. 19. marts.
6. Rengøring
• Umiddelbart ingen bemærkninger. Det skal dog påses, at rengøring foran opgangene og vask af baldakiner sker som planlagt hver måned.
7. Renovering af murkrone
• Arbejdet påbegyndes i begyndelse af april måned. Der skal opstilles en skurvogn, formentligt ved opgang 7, og der skal trækkes el og vand fra affaldsrummet.
8. YouSee
• Der er ikke modtaget svar fra Skanska vedr. vores forespørgsel om ejerforholdet til ledningsnettet. Der vil nu blive fremsendt en skrivelse til YouSee med henvisning til aftalen med Skanska med spørgsmål til ejerforholdet og den i aftalen anførte specialpris, som ikke er effektueret.
9. Solcelleanlæg
• HOFOR har på sidste bestyrelsesmøde redegjort for et tilbud om etablering af solcelleanlæg. Det foreliggende tilbud med en forholdsvis lang tilbagebetalingstid er ikke umiddelbart økonomisk attraktivt. HOFOR har nu efterfølgende meddelt, at de er stoppet helt med salg af solcelleanlæg.
10. Revidering af husorden
• AJ fremlagde udkast til revideret husorden. Der blev foretaget enkelte rettelser. Husordenen skal godkendes på generalforsamlingen og DEAS vil udsende den til medlemmerne i forbindelse med indkaldelsen.
11. Generalforsamling
• FS fremsender udkast til beretning til godkendelse.
• De nuværende bestyrelsesmedlemmer, som er på valg, genopstiller ved generalforsamlingen.
12. Næste møde
• Der er ikke fastsat nyt møde.
13. Eventuelt
• ES fremlagde forslag til opslagstavle til ophængning bag indgangsdøren.
• ML oplyste, at han havde meddelt kommune at lyset ved forgængerovergangen ikke virkede og at der var løse trin på trappen ned til metrostationen. MS har samtidig foranlediget opstilling af affaldsspande.