Bestyrelsesmøde
Til stede: Flemming Sørensen (FS), Arne Jensen (AJ), Thorkild Lykke (TL), Pernille Poulsen (PP) (ref.).
Afbud: Peter Nyholm Jensen (PNJ)
Referat
1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
Referatet blev godkendt
2. Orientering
- Kirsten Jørgensen er udtrådt af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning.
- FS er konstitueret formand og TL er indtrådt som bestyrelsesmedlem.
- På møde mellem FS og Skanska er det aftalt, at 1 års gennemgangen er afsluttet. Udestående malerarbejder i opgangene er efter aftale udskudt til 5 års gennemgangen.
- Status vedr. ejendomsskat. Rafn & Søn har accepteret at køre sagen for de beboere, der har indleveret samtykkeerklæring. Bestyrelsen udsender reminder med tilbud om deltagelse i projektet til øvrige ejere.
3. Orientering fra grundejerforeningen
- Kirsten Jørgensen er som konsekvens af sin udtræden af etape 5 bestyrelse fratrådt som formand for grundejerforeningen.
- Lone Jarsholm er konstitueret formand i grundejerforeningen.
- FS er indtrådt i grundejerforeningens bestyrelse.
4. Forberedelse af generalforsamling
- Udsendt beretning blev godkendt med en enkelt tilføjelse vedr. forslag til ny løsning for cykelstativer ved blok 10 svarende til løsningen ved blok 9.
- Eksisterende bestyrelse genopstiller.
5. Udskiftning af rottespærre
Lars Nielsen Skanska har tilkendegivet, at Skanska vil dække udgift ved udskiftning af rottespærre.
6. Cykelparkering ved blok 10
Jf. punkt 4 fremsætter bestyrelsen forslag på generalforsamlingen om løsning vedr. cykelparkering ved blok 10 svarende til løsningen blok 9.
7. Lyskilder i opgange
- Det er besluttet at genetablere tidligere besluttet løsning vedr. belysning, som ved en fejltagelse er blevet ændret. Der skal være lys i 4 lamper i stuetager og 3 på øvrige etager. Resultatet bliver 16 slukkede lamper pr. opgang med en forventet besparelse på ca. 40.000 kr pr. år.
- FS og AJ afholder møde med Jimmy Hansen (Sundby Rengøring) mhp at sikre, at det bliver de rigtig lamper, der slukkes ift optimal belysning og helhedsindtrykket.
8. Valg af huselektriker
Valg af lokal elektriker faldt på EL-Gruppen på Krimsvej, der anvendes af øvrige etaper.
9. Serviceaftale vedr. varmeanlægget
- Jf. tidligere bestyrelsesbeslutning skal der indhentes alternativt tilbud på servicekontrakt.
- FS aftaler nærmere med Allan Trane
- FS undersøger hvem øvrige etaper bruger.
10.Gulvsagen
- EKJ notat vedr. indeklima lægges på hjemmesiden til orientering af ejerforeningen
- Ved afslutning af igangværende forsøg med luftmålinger i etape 4 indkalder Skanska til møde, hvor FS og TL forventer at deltage.
11.Eventuelt
Intet