Bestyrelsesmøde 06.03.2023
Øresund Strandpark, Etape 5
Bestyrelsesmøde onsdag den 6. marts 2023 kl. 19.00
Til stede: Flemming Sørensen, Bodil Sørensen, Peter Koefoed, Samal Samuelsen, Mikkel Jønsen, Hanne Jørgensen og Kirsten Bruun.
Referat
1. Valg af referent
- Flemming.
2. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
- Referat er tidligere godkendt elektronisk. Der var ingen yderligere bemærkninger.
3. Orientering
- Dørpumpen til kælderen ved opgang 4 er endnu ikke udskiftet. Der har været lidt personalemæssige udfordringer i Sundby Rengøringsservice efter at Kenneth er stoppet, men den nye inspektør er nu sat på opgaven.
- Der har været flere klager over mangelfuld rengøring. Sundby Rengøringsservice er blevet bedt om at stramme op og der er aftalt møde med afdelingsleder Nadia Andersen onsdag d. 29. marts. Sundby Rengøringsservice er nu en del af Tip Top Ejendomsservice.
- En beboer har spurgt bestyrelsen om muligheden for elektronisk registrering af parkering i stedet for anvendelsen af parkeringskort. ParkZone har tidligere afgivet tilbud, men det er blevet afvist af grundejerforeningen med den begrundelse, at det kunne gøre mindre IT-kyndige beboere dårligere stillet. Peter oplyste, at man nu undersøger muligheden for en ”hybridløsning”, som gør det muligt at vælge mellem de 2 muligheder.
4. Nyt fra grundejerforeningen
- Den lille miljøstation er nu under opførelse. Der vil i den kommende uge blive indsat en systemlås i døren og blive etableret lys. Herefter vil stien ud mod cykelstien blive flyttet.
- Grundejerforeningens advokat har lavet udkast til stævning mod Balder med krav om nedrivning eller nedgravning af bygningen til skraldesuget. Stævningen er klar til afsendelse.
- Skilte vedr. hundes ophold på de grønne områder er bestilt.
- Peter oplyste, at man ønskede at ændre vedtægterne for grundejerforeningen med en omskrivning af formålsparagraffen. Med omskrivningen vil der være overensstemmelse mellem grundejerforeningens vedtægter og ejerforeningens vedtægter. Bestyrelsen i etape 5 accepterede den ønskede omskrivning.
5. Økonomi
- Regnskabet for 2022 viser en positiv afvigelse i forhold til budgettet på ca. 100.000 kr. De hensatte beløb til den lille miljøstation og den nye hjemmeside vil blive overført til indeværende regnskabsår og herudover hensættes der 30.000 kr. til etablering af en ny plads til motorcykler og ladcykler. Med baggrund i en stor egenkapital har fællesudgifterne til ejerforeningen i en årrække været meget lave. Der skal nu budgetteres med balance og bestyrelsen foreslår, at de månedlige fællesudgifter forhøjes med 30% fra 1. juni 2023. Fra og med 2024 skal der foretages henlæggelser til fremtidig oliering og det kan betyde, at der bliver behov for en yderligere stigning på 10% pr. 1. juni 2024. Bodil og Flemming tager til budgetmøde hos DEAS fredag d. 10. marts.
6. Ladestandere
- Der arbejdes på flere modeller, men Peter oplyste, at udvalget vil anbefale en model hvor der i området etableres 1 ladestander med 2 lademuligheder pr. opgang. Finansieringen forventes klaret ved låneoptagelse og tilbagebetalingen skal ske over fællesudgifterne, men således, at det med tiden sker via stigende bidrag i form af brugerbetaling. Udvalget har til hensigt at fremlægge et forslag til afstemning i de enkelte ejerforeninger, men vil til en start lade et medlem af udvalget præsentere de vigtigste tanker og konklusioner fra udvalgets arbejde.
7. Motorcykel/ladcykelplads
- Bodil har udarbejdet en skitse med placeringen af den nye plads til motorcykler og ladcykler bag cykelskuret ved blok 10. Skitsen er endnu ikke forelagt etape 4.
8. Hjemmeside
- Hjemmesiden, som nu har fået en ny farve, er klar til at gå i luften. Samal vil være den ansvarlige for at holde hjemmesiden ved lige.
9. Generalforsamling
- Flemming har lavet udkast til beretning omfattende årets gang i såvel etape 5 som grundejerforeningen. Peter tilretter afsnittet vedr. grundejerforeningen. Beretningen vil blive udsendt til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
- Mikkel fremsatte ønske om, at der på generalforsamlingen stemmes om en forlængelse af brugsretten til terrasserne. I vedtægterne er der anført en 30-årig brugsret. Brugsretten er senest forlænget i 2014. Det blev vedtaget, at bestyrelsen fremsender forslag sammen med indkaldelsen. Det er herefter intentionen inden næste generalforsamling at udarbejde forslag til ændring af vedtægterne, således at brugsretten er gældende indtil den opsiges med 30 års varsel.
10. Næste møde
- Der er ikke fastsat nyt møde.
11. Eventuelt
- Intet