Bestyrelsesmøde 11.12.2023

Øresund Strandpark, Etape 5

Bestyrelsesmøde mandag den 11. december 2023 kl. 19.00

Til stede: Flemming Sørensen, Bodil Sørensen, Samal Samuelsen. Jeppe Blohm Nielsen og Kenneth Skriver.

Referat

1. Valg af referent

  • Flemming.

2.  Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde

  • Referat er tidligere godkendt elektronisk. Der var ingen yderligere bemærkninger.

3.  Orientering

  • Vores forsikringsselskab – Protector – har varslet en prisstigning på 9 %. Forsikringen er af vores forsikringsmægler sendt i udbud. Der foreligger endnu ikke nye tilbud.      
  • Et elevatorfirma har meddelt, at de gerne vil have lov til at fremsende et uopfordret tilbud på elevatorservice. Bestyrelsen er dog godt tilfredse med samarbejdet med Otis og ønsker at fortsætte hermed. Der er tale om vigtig infrastruktur, og det er det vigtigt for bestyrelsen, at der altid er hurtig respons med hensyn til at skaffe reservedele og få evt. fejl udbedret. Der er netop gennemført faldprøver på alle elevatorer.
  • Der er foretaget årligt servicegennemgang af taget. Taget er i god.
  • Der er konstateret fejl i 2 motorer vedr. ventilationsanlægget, Fejlene er udbedret.
  • I forbindelse med uvejret d. 16. november blev der konstateret vandindtrængen i de østvendte gavllejligheder. Det var et generelt problem i hele Øresund Strandpark. Det har ikke været muligt entydigt at konstatere, hvor vandet er trængt ind, men ildmodbåndene ved vinduerne er ved at være møre og det kan være årsagen. Efter aftale med en tømrer vil der blive fremsendt tilbud på udskiftning af ilmodbåndene eller alternativt at tætne med mørtelfuger. Tilbud er endnu ikke modtaget.
  • I forbindelse med en gennemført ombygning af en lejlighed har ejerforeningens advokat Thomas Damsholt fremsendt en skrivelse til ejeren med krav om supplerende oplysninger om datagrundlaget for beregning af dækkenes bæreevne og vægten af den indlagte beton i etageadskillelsen.    

4.  Grundejerforeningen

  • En beboer i etape 1 har anlagt sag mod grundejerforeningen vedr. administrationen af parkeringsordningen. Sagen vil formentligt blive tilbagekaldt og herefter udestår alene et spørgsmål om dækning af advokatomkostninger m.v.
  • Der er modtaget en vedligeholdelsesplan fra Holmsgaard. Den opgave der står mest lige for er en renovering af den store miljøstation.
  • Der er nu udarbejdet en skønsforretning vedr. sagen mod Fischer Lighting, men der foreligger endnu ikke skønserklæring. Den manglende skønserklæring betyder, at grundejerforeningen endnu ikke kan foretage udbedring af fejl i lamperne.

5.  Økonomi

  • Budgettet følges pænt og alt tyder på en positiv afvigelse, bl. a. på grund af lavere el-udgifter. Der er aftalt regnskabs- og budgetmøde med DEAS d. 6. marts 2024.             

6. Rengøring/viceværtservice

  • Sundby Rengørings Service har fremsendt udkast til nye kontrakter med aktuelle priser. Indholdet svarer stort set til de hidtidige kontrakter og kan som udgangspunkt accepteres. Det er til gengæld vigtigt for bestyrelsen, at alle opgaver bliver løst som anført i kontrakterne. Det er af Sundby Rengørings Service oplyst, at der i firmaet etableres et nyt system – Microbizz – hvor alle opgaver bliver opremset og registreret som påbegyndt/fuldført. Bestyrelsen får adgang til systemet. Der afholdes nyt møde med Sundby Rengørings Service d. 18. januar 2024.

7.   Ladestandere

  • Det forventes, at arbejdsgruppen vil fremkomme med et oplæg inden jul.     

8.  Hjemmeside

  • Igangsætning af den nye hjemmeside afventer, at etape 1 kommer med på den fælles platform.

9.  Vedtægter

  • Det blev besluttet at acceptere det tidligere fremsendte tilbud fra DEAS, som herefter vil være bestyrelsen behjælpelig med en revidering af vedtægterne. Det forventes, at de nye vedtægter kan være klar til forelæggelse på generalforsamlingen til foråret.     

10.Generalforsamling.

  • Der er bestilt lokale på La Madelaine, Strandlodsvej 63 B til afholdelse af generalforsamling tirsdag d. 16. april 2024 kl. 19.00.

11. Næste møde

  • Torsdag d. 8. februar kl. 19.00 hos Bodil.

12. Eventuelt

  • Intet.