Information fra ComX

ComX er nu klar til at introducere SBS-kanalerne på ComX kabel-tv.

Ultimativ tv-pakken bliver pr. 1. oktober udvidet med:

Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og TheVoice Tv.

Kanalerne vil allerede være tilgængelige fra næste mandag, d. 26. september – både analogt og digitalt.

En opdateret kanalliste og frekvensliste kan hentes på www.comx.dk/sbs.

Forbedring af EPG’en

ComX EPG (den programguide der er på skærmen når du ser det digitale signal) har hidtil kun kunnet vise de næste to programmer, mens den helt har manglet på enkelte kanaler. Det er løst nu, således at den vil virke på alle kanaler, og vise hele dagens program.

For at forbedringen kan implementere, kræver det dog en mindre kanalomlægning. Det betyder at:

På det analoge signal flytter Kanal København til kanalnr. K7/ frekvens 191,50.

På det digitale signal flytter en række kanaler plads. Nogle tv registrerer selv omlægningen og foretager ændringen automatisk, mens der på andre tv skal foretages en fuld kanalsøgning.

Dette bliver foretaget samtidig med tilføjelsen af SBS-kanalerne, på mandag d. 26. september.

Alle tv-kunder som har registreret deres e-mail adresse eller mobilnummer hos os, får besked via enten e-mail eller sms. Der vil også fremgå information om ændringen på forsiden af selvbetjeningen.

Med venlig hilsen

ComX