Nyt fra ComX
Nu kommer den nye TV-platform fra ComX
Det er med stor glæde, at ComX kan meddele, at ComX lancerer et nyt og super skarpt TV-produkt i 2013. Det betyder, at alle foreningens beboere får valgfrihed med ægte a la carte, flere og bedre kanaler, en masse HD-kanaler og filmpakker – alt sammen til en konkurrencedygtig pris.
Se de nye TV-pakker, og hent en PDF med mere information på: www.comx.dk/forening/nye-tv-pakker-2013/
Varsling af nye pakker og priser pr. 1. januar 2013
1. januar 2013 overgår alle ComX TV-kunder til den nye og forbedrede TV-platform. De nye TV-pakker består af:
Basispakken (29 kanaler) erstatter den gamle Basispakke.
Prisen er kr. 69,-/md.
Homeflex (52 kanaler) erstatter Foreningspakken.
Prisen er kr. 329,- /md.
Superflex (76 kanaler) erstatter Ultimativpakken.
Prisen er kr. 429,-/md.
De nye TV-pakker fra ComX er allerede prisreguleret for 2013, og prisstigningen fra programselskaberne er derfor indregnet i de nye pakker.
Foreningens mulighed for ekstrakanaler via parabol fjernes
Da Viasat har opsagt foreningsaftalen, vil disse kanaler ikke være tilgængelige i foreningspakken fra d. 31. december 2012. Ligeledes har Canal Digital varslet det samme på alle SBS-kanalerne, herunder Kanal 4, Kanal 5 og 6’eren. ComX har efterfølgende indgået en aftale med både Viasat og Canal Digital, og alle de populære kanaler er derfor med i den nye samlede løsning fra ComX. På den måde undgår foreningen fremover dobbeltadministration vedr. Viasat-kanalerne og andre ekstra kanaler.
Distributionsaftalen med Viasat bliver opsagt automatisk, dog skal foreningen være opmærksom på at opsige aftalen med Canal Digital, ved at udfylde og returnere det vedlagte skema. ComX har aftalt med Canal Digital, at den normale opsigelsesperiode på 3 måneder bortfalder i denne forbindelse.
ComX varsler alle foreningens beboere
I uge 46 sender vi et brev med informationsmateriale til alle beboere i jeres forening. Her foreslår ComX en pakke for den individuelle beboer, som afspejler beboerens tidligere pakke mest muligt.
Såfremt beboeren selv ønsker at vælge en anden pakke, kan dette vælges på www.comxnet.dkfrem til d. 15. december 2012. Ændringer bestilt inden denne dato koster ikke noget.
Det digitale signal skifter fra DVB-T til DVB-C
ComX har valgt at opgradere det digitale signal fra DVB-T til DVB-C. Det gør de for at skabe mere plads på frekvensbåndet, så de kan give jer flere kanaler, a la carte-tilbud og mange flere HD-kanaler.
I den vedlagte brochure kan du læse mere om overgangen fra DVB-T til DVB-C, og hvad det betyder for den enkelte.
Spørgsmål
Har du spørgsmål om nye TV-platform, eller ønsker du at vide mere om, hvad det betyder for jeres forening, så er du velkommen til at kontakte vores salgsafdeling på 70 22 22 28 / salg@comx.dk.
ComX ser frem til, snart at kunne give jer endnu bedre og skarpere TV-kanaler!
Med venlig hilsen
ComX Networks A/S