Bestyrelsesmøde
Mødetid: 2. juni 2009 kl. 19.30
Mødested: Hos Thomas i nr. 6
Deltagere: Formand Thomas Frisendal
Bestyrelsesmedlem Morten Truelsen
Bestyrelsesmedlem Ole Søe-Pedersen
Bestyrelsesmedlem Steen Bjørn Nielsen
Suppleant Gitte de Linde
Afbud: Bestyrelsesmedlem Marianne Adamsen
Referent: Thomas Frisendal
Velkomstrunde
Ole blev budt velkommen som nyt medlem af bestyrelsen.
Gennemgang af generalforsamlingen
Bestyrelsen var enige om, at det var ganske vellykket generalforsamling med en god debat. Vi vil desuagtet overveje, om man næste gang kan udvide med lidt selskabelighed / spisning.
Status på 5-års gennemgangen
Thomas gennemgik de vigtigste ting omkring 5-års gennemgangen. Per den 2/6 var opgang 5 i gang, og der ser ikke ud til at være overraskelser / problemer. Der er dog en enkelt lejlighed, der trods gentagne henstillinger ikke har givet adgang til Skanska. Foreningen vil – via administrator – i form af et anbefalet brev gøre opmærksom på, at visse af mangeludbedringerne sker af hensyn til forbedring af sikkerheden i tilfælde af brev. Derfor vil foreningen ikke acceptere, at de bliver iværksat i denne omgang, og bestyrelsen vil benytte sig af muligheden for at skaffe sig adgang v.hj.a. en låsesmed på ejerens regning.
Skanska tager lejlighederne først. Efterfølgende tages fællesarealerne og de tekniske installationer udenfor lejlighederne.
Status på vedligeholdelsesudvalgets arbejde
Steen redegjorde for de igangværende aktiviteter
Der er mange aktiviteter i gang, herunden ikke mindst vedligeholdelse og serviceaftaler på VVS-området (se nedenfor under arbejdsområder og handlingsplan).
Der arrangeres en rådgivning fra Københavns Energi (gratis service) omkring varme og brugsvand. Udfra denne aktivitet bedes om fornyede tilbud fra VVS-firmaerne. Viceværtens rolle skal også endeligt afklares. Kørere videre som aktivitet i vedligeholdelsesudvalget.
Steen har regnet på forskellige kombinationer af brug af LED-pærer foran elevatorerne kombineret med reduktion af belysningsmængde i øvrigt i opgangene. Der er betydelige beløb at spare. Aktiviteten fortsætter med at få indhentet rådgivning fra Duus El, vores el-installatør (vedligeholdelsesudvalget).
ComX
Der er en aktivitet igang omkring en ny serviceaftale med ComX. Morten og Thomas kører forhandlingerne videre.
Grundejerforeningen
Morten refererede fra det ordinære bestyrelsesmøde (generalforsamling) i Grundejerforeningen. Det var et godt og konstruktivt møde. Det foreslåede budget blev vedtaget, mens et forslag om bestyrelseshonorar ikke blev vedtaget. De store aktiviteter er færdiggørelsen af miljøstationen (restordre på tag), legepladsen, beplantning samt hegn mod øst og mod vest. Det sidste punkt ligger til udtalelse hos kommunen.
Formandsinitiativet
Administrator er valgt, og det blev som sagt Kuben, der overtager fra 1. august.
Verserende sager i Formandsinitiativet er:
– Oliering af vinduer og døre udvendigt; task force (E5, E2 og E1) er nedsat – husk gelænderne på altanerne – mødes 15/6 inden formandsmødet
– Forslag til nyt initiativ: Fælles el aftale mhp bedre og mere ensartede priser
– Elevatorservice
Der er møde i formandsinitiativet den 15/6.
Fordeling af resortområder i bestyrelsen
Thomas havde udarbejdet et oversigtsdiagram over arbejdsopgaverne i bestyrelsen:

Tryk for fuld størrelse
Arbejdsopgaverne blev fordelt som følger (* markerer opgaver med høj prioritet inden næste møde):
Thomas
Referater, nyhedsbreve, hjemmeside
5-års gennemgangen *
Formandsinitiativet *
Maler*
Morten
ComX
Grundejerforeningen*
Ole
Økonomi og budget *
I gang med Kuben *
Steen og Marianne (i fællesskab indtil videre kan aftales, når Marianne er inde i sagerne)
Schindler
VVS
Olieringsprojektet
Årsplan *
Kontrol med ejendommen (vedligeholdelsesudvalget)
5-10 års plan (2010)
Vandmåler
KE gennemgang af anlæg *
Pumpe i terræn *
Belysning i trappeopgangene
Rengøring (bedre kontrol med)
Gitte
Sommer-/høstfest *
Fugl og Fisk tilmelding
Evt. andre sociale aktiviteter
Bestyrelsen vil på næste møde lave en mere detaljeret handlingsplan indeværende periode.
Thomas og Morten hjælper Ole igang med at få sat forretningsgange op i forbindelse med igangsættelsen af Datea.
Diverse
Bestyrelsen behandlede en fornyet henvendelse fra et medlem vedr. spørgsmål til regnskab mv. Spørgsmålene er tidligere besvarede af det tidligere bestyrelsesmedlem Bent Kristensen. Bestyrelsen mener, at Bent har svaret fyldestgørende og korrekt. Thomas svarer medlemmet.
Bestyrelsen kontakter foreningen Fugl og Fisk (Det Maritime Ungdomshus / Lokalråd Amager Øst) med henblik på indmeldelse. Det koster 1000 kr. per år og giver mulighed for brug af den nye båd Flyvefisken, som ligger til det formål ovre i Sundby Havn. Dette giver mulighed for arrangement af fx fisketure, ture til Saltholm / Flakfortet osv. for interesserede grupper af medlemmer. Nærmere informationer følger.
Bestyrelsen diskuterede kort den “trekant”, der rent faktisk tilhører os beliggende vest for miljøstationen ud mod Amagerbanens trace. Der er muligheder for flere forskellige ting, fx petanque bane, beach volley bane osv. Vi vil på næste møde fremsætte forslag til Grundejerforeningen om brugen af området.
Gitte arrangerer en sommer-/høstfest med beskedne omkostninger for foreningen efter en sammenskuds model.
Eventuelt
Intet at bemærke.
Næste møde
25/8 kl. 19:00 hos Morten i nr. 4.