Bestyrelsesmøde
den 16. august 2011 kl. 19.30 hos Lars
Deltagere: Lars Helms
Marianne Bertelsen
Allan K. Ekstrøm
1. Skanska mangler. Vi har igangsat isoleringen af køkkenbrystninger i de 30 lejligheder med køkkener ud til en altan. Det sker i uge 34 og 35. Taget gennemgås og efterrepareres i samme tid. Vi mangler en tilbagemelding fra et møde i juni med DP-ventilation vedrørende udsugningsanlægget. LH har rykket. V forhandler stadig med Skanska om en passende løsning på det varme vand sammen med Etape 2 og 3.
2. Låsene på hoveddørene til lejlighederne er nu forstærket. Arbejdet er gået fint.
3. Vi har fået et halvårsregnskab, der ser fornuftigt ud, og en årsafregning for fjernvarme, for første gang med et fradrag for særlig god afkøling. Det er sendt til hjemmesiden til almindelig opmuntring for alle.
4. LH er i gang med at granske Schindlers regninger og vender tilbage herom. Et medlem har spurgt til, hvordan vi lukker for ventilationsanlægget i tilfælde af giftudslip. Vi forhører os om en pris på opsætning af en nøgle i opgangene i en glasmontre til lukning for strømmen dertil.
5. Vi har aftalt med grundejerforeningen, at gartnerne kommer i september og genbeplanter med efeu i bedene mod nord. Der skal også ordnes ved cykelskurene og ryddes op i cyklerne. Allan sender en særskilt meddelelse herom. Udvalget vedrørende trafikstøj og vejbump vender snarest tilbage.
6. Derudover drøftedes lugtgener i opgang 5, opstigning af vand i badeværelserne i stuelejligheder i blok 2 ved voldsom regn, forsikring mod hærværk, problemer med dørtelefonerne samt retningslinjer for, hvad der er den enkelte ejers udgift og hvad der er ejerforeningens. Det vil vi vende tilbage til.
7. Næste møde aftales senere.
Referent Lars Helms 22.8.2011