Bestyrelsesmøde
Referat af bestyrelsesmøde nr. 2
den 7. juni 2011 kl. 19.30 hos Jeanette
Deltagere: Lars Helms, formand
Bo Ablo-Nielsen, næstformand og kasserer
Jeanette Rosenberg, sekretær
Marianne Bertelsen
Allan K. Ekstrøm
1. Diverse mangler, hvortil Skanska har betalt erstatning
Efter et møde i Skanska-udvalget den 10.5.2011 er reparation af taget bestilt igangsat via EKJ. Det skal koordineres med ventilationsarbejderne.
Der er aftalt møde med DP ventilation den 10.6.2011. Lars og Thomas Frisendal deltager.
EKJ skaffer endeligt tilbud på isolering af køkkener ud mod altaner, arbejderne forventes udført efter sommerferien.
Vi savner en tilbagemelding fra Skanska vedrørende ventetider på det varme vand. Lars rykker.
2. Forstærkning af låse til dørene til lejlighederne.
Arbejderne som vedtaget på generalforsamlingen opstartes den 20.6.2011og gennemføres i den uge. Kælderdørene medtages. Lars skriver og omdeler brev til alle herom.
Forstærkning af indgangsdørene til trappeopgangene med magnetlås ville koste 61.335 kr. ekstra. Der var enighed om at fravælge dette arbejde, da en så stor udgift ikke blev behandlet på generalforsamlingen.
3. Vi har fået en henvendelse fra en beboer, der har været udsat for vandindtrængning fra den franske altan, da det regnede voldsomt. Lars skriver til hende, at udgifter til vedligeholdelse af tætningslister er den enkelte ejers.
4. Cykelskure og de grønne områder.
Der skal fejes i cykelskurene to gange om året. Men de skal jo tømmes først, og vi trænger snart til endnu en oprydning. Marianne og Allan tager hånd om det.
Vedbendbeplantningen er ikke pæn mod nord. Lars har haft et møde med en af gartnerne og grundejerforeningens haveudvalg den 3. maj herom. Gartneren foreslog at vente og se. Vi er ikke tilfredse, slet ikke med hjørnerne, så Jeanette og Allan tager et nyt møde med gartnerne.
5. Sommerfesten afholdes den 20. august 2011. Gitte arrangerer med bistand fra det nødvendige antal frivillige.
6. Parkering.
Bestyrelsen bakker op om Jeanettes dispositioner i grundejerforeningen. Referater af møderne kan ses på GF’s hjemmeside. Et forslag fra en anden etape om at udvide parkeringstiden for andre end beboere og gæster i dagtimerne vil vi ikke stemme for.
7. Elevatorerne
Bo er utilfreds med størrelsen og antallet af regninger fra Schindler. Lars rekvirerer dem fra administrator til en nærmere gennemgang. Så må vi se, om vi kan skaffe besparelser. Dørene lukker for hurtigt. Det kan firmaet vel stille på.
8. Trafik
Marianne oplyste, at trafikudvalget ville kontakte politiet for at få hastigheden på Strandvejen ned. Allan foreslog kampagneskilte. De vender tilbage herom efter sommerferien. Et nyt brev til kommunen om bedre asfaltbelægning har desværre ikke givet noget resultat.
9. Vedligeholdelsesplan skal fremskaffes efter sommerferien, når de under pkt. 1 angivne arbejder er udført. Vi skal også have et nyt energimærke senest i 2012.
10. Næste møde holdes tirsdag den 16. august kl. 19. hos Lars.
Referent Lars Helms