Bestyrelsesmøde

Referat af bestyrelsesmøde nr. 5

Den 1. februar 2011 kl. 19.30 hos Lars Helms

Deltagere:       Lars Helms, formand (LH)

            Jeanette Rosenberg, sekretær (JR)

            Marianne Bertelsen (MB)

            Gitte de Linde (GL)

1. Skanska

LH: Lige før jul indgik vi forlig med Skanska om alle udestående punkter, bortset fra ventetiderne på det varme vand. Skanska gav en økonomisk kompensation til de udestående mangler, også til terrænbelysningen, der hører under grundejerforeningens regi. Forligets detaljer må først offentliggøres til marts, men vi er tilfredse, og forligsbeløbene er nu modtaget. Skanska vender tilbage vedrørende det varme vand, og vi begynder nu at bruge de modtagne penge til deres formål.

Efter generalforsamlingen må bestyrelsen udarbejde en vedligeholdelsesplan.

2. Varmecentralen

LH: Vi har nu indgået en serviceaftale med Dan-Ejendomme om energistyring. Vi blev samtidig anbefalet at få en aftale om periodiske VVS-tilsyn. Det arbejder vi stadig på i samarbejde med Sundby Rengørings Service.

3. Økonomi

Vi har fået udkast til årsregnskab, som skal gennemgås med administrator på et kommende budgetmøde, hvor vi også skal udarbejde næste års budget. Vi var enige om at anbefale generalforsamlingen at sætte vedligeholdelseshensættelserne og afsætningerne til advokatbistand ned.

4. Grundejerforeningen

JR orienterede om møderne, det er stadig parkeringsproblemerne, der tager mest tid. 

5. Fastelavnsfest

GL vil igen forsøge at arrangere en fastelavnsfest. Hun blev bemyndiget til at købe et gyngestativ, som også kunne bruges til at hænge tønderne op i.

Næste bestyrelsesmøde aftales inden den årlige generalforsamling, der holdes tirsdag den 5. april 2011 kl. 19 i Sundby Sejl.

21.02.2011 Referent LH