Bestyrelsesmøde
Til stede: Hans Kjeldsen, Ellen-Margrethe Soelberg, Helge Bønløkke Annette Stark og Ole Svane Dam
1: Konstituering af bestyrelsen v/valg af næstformand og sekretær
Helge blev valgt som næstformand.
Ellen-Margrethe blev valgt som sekretær.
2: Valg af repræsentant til Grundejerforeningen
Ellen-Margrethe blev valgt som vor repræsentant. Den afgående repræsentant, Per Krogshede, har lovet at deltage i førstkommende møde sammen med Ellen-Margrethe.
3: Hjemmeside
På generalforsamlingen blev der ytret ønske om en mere smidig process vedr vor hjemmeside, med mere aktuelt indhold samt evt en opfølgning på fejlmeldinger o.l.
Hans undersøger muligheder for evt standard løsninger på området, bl.a. har DEAS en løsning som vi vil kunne koble os på.
4: Nabobebyggelse
Den seneste lokalplan (ændret ift 2013 planen) forventes godkendt.
Ellen-Margrethe holder snor i udviklingen, med hjælp fra Ole.
5: Havnetunnel / Støjgener fra Strandvejen
Helge holder styr på udviklingen med havnetunnelen og følger op på status omkring udskiftning af vejbelægningen. Marianne Helms har fremsendt tidligere brevudveksling med kommunen.
6: Cykelstativer
Helge foretager opmåling til cykelstativer. Ladcykel stativet (som måske er det eneste af sin art i kongeriget) har vist sig ikke at leve op til sin funktion, og vi vil gerne skifte dette til et almindeligt cykelstativ (som i øvrigt også i praksis anvendes til ladcykler).
Derudover vil vi se på at etablere samme type cykelstativ udfor blok 2 så vore forhaver får et mere ensartet præg.
Helge indhenter tilbud på etablering.
7: Tæring af rør i kælder
Vi afventer p.t. Skanska, som vil komme med et forslag til afgørelse af sagen.
Samtidig søger vi en advokat med erfaring indenfor bygningsskader, som eventuelt kan hjælpe med en retssag hvis vi vurderer Skanska’s forslag som utilstrækkeligt.
8: Ejendomsforsikring
Forslag om ændring af ejendomsforsikringen til ikke at omfatte glas og kummeforsikring blev nedstemt på generalforsamlingen. Vi bibeholder derfor den nuværende forsikring
9: Næste møde
Afholdes den 4/8/2014 kl 19-21 hos Helge Bønløkke / ØP 2