Bestyrelsesmøde
Deltagere: bestyrelsen samt bestyrelsessuppleanterne Lena Saxtoft og Inge Melin.
Dagsorden
1. Opfølgning på cykeloprydning.
Der er under cykeloprydningen fjernet ca. 15 cykler.
Desværre var der nogle beboere, som ikke havde forstået systemet med at fjerne de blå strips. Deres cykler blev fjernet, men kunne senere hentes hos viceværten. Han beregner sig dog et gebyr for ulejligheden. Dette betales fremover af cyklernes ejere.
I forbindelse med cykeloprydningen er der foretaget en forsigtig beskæring af bevoksningen i cykelskurene.
2. Opfølgning på fuglefodersituationen.
De ulovligt opsatte foderanordninger til fugle er fjernet.
3. Opfølgning på vandindtrængning.
I december 2014/januar 2015 kom der i forbindelse med et kraftigt regnvejr vand ind omkring vinduer og døre i 4 lejligheder nemlig Øresund Parkvej 2, 4. tv og Øresund Parkvej 6 1. tv, 3. tv og 4. tv.
Efter en besigtigelse accepterede Skanska at udbedre skaderne.
I juni måned blev fugerne over de berørte partier fræset ud.
I forbindelse hermed, konstaterede håndværkerne, at der flere steder var for lidt mørtel mellem murstenene, så der ligefrem var huller mellem stenene. Dette blev udbedret.
I august måned genetableres fugerne.
4. Minivejledning.
Der er udarbejdet 2 sæt minivejledninger.
Det ene sæt omhandler fordeling af forpligtelser mellem ejere og ejerforening, det andet er en vedligeholdelsesvejledning.
De besluttedes at de 2 vejledninger lægges på hjemmeside hver for sig. (Vejledningerne vedhæftet).
5. Grundejerforeningen.
Ellen-Margrethe refererede fra Grundejerforeningen.
Grundejerforeningen vil ikke gå med til at etablere 2 vejbump ud for Etape 1, som vi har foreslået, men kun 1 udfor blok 1.
Bestyrelsen finder ikke, at det er optimalt, men vælger at acceptere det, som det, der i øjeblikket et opnåeligt.
På næste bestyrelsesmøde i G/F vil Ellen-Margrethe meddele G/F vores accept.
Det er vedtaget at plante hybenroser i trekanten vest for den store miljøstation.
G/F vil undersøge, om der er interesse for en petanquebane. Hvis det er tilfældet søges den placeret på Grønningen.
6. Mulig opdatering af husorden i forbindelse med haveskure.
Der er uklarhed om, hvorledes husordenens regler for terrasserne skal opfattes, hvilket har ført til opførelse af nogle skure, som efter bestyrelsens opfattelse ikke lever op til bebyggelsens øvrige standard.
Bestyrelsen vil på næste møde formulere en præcisering i husordenen på dette punkt.
7. Tilbud på udskiftning af entredøre.
Et firma har tilbudt at udskifte entredørene med specielle sikkerhedsdøre.
Så vidt bestyrelsen er orienteret har kun meget få beboere vist interesse for tilbuddet.
8. DKTV.
I forbindelse med TDCs overtagelse af Comx – som nu hedder Dansk Kabel TV – har nogle beboere fået afbrudt deres internetforbindelse. Det viser sig, at det er de beboere, som havde internetforbindelse via You See.
Der er fortsat uklarhed om årsagen til dette.
Der er IKKE – som flere gange hævdet af TDC – fra bestyrelsens side foretaget opsigelse af nogen rammeaftale.
Problemerne synes nu at være løst.
DKTV har tilbudt en opgradering af internetforbindelsen, men bestyrelsen finder ikke, der for nuværende er behov for en sådan.
Der er forhandlet med DKTV om prisreduktion, som DKTV dog kun vil gå med til, hvis vi indgår en eksklusivaftale, hvilket bestyrelsen afviser.
Eventuelt.
Sommerfesten. Der er i øjeblikket tilmeldt omkring 20 deltagere.
En del beboere – særlig på 4. sal – er generet af duer på altanerne.
En beboer er generet af støj fra gadedøren.
Hjemmeside fungerer ikke optimalt – alternativer overvejes.
Næste møde mandag d.9/11 -15 kl 19.00 hos Annette Starch, Øresund Parkvej 2, 1. tv.
Mødet sluttede kl 21.00.