Bestyrelsesmøde
Dagsorden:
1: Gammel forsikringssag / indbrud i 5, 3th
2: forvitrende altanplader
3: Opsigelse af glas og kumme dækning
4: Vand indtrængen i 5, 3th samt 6, 4tv o.a.
5: Generalforsamling – tidspunkt – 2 datoer er reserveret hos DEAS, Onsdag 8/4 eller mandag 13/4.
ad 1: Gammel forsikringssag / indbrud i 5, 3th
Vedrørende indbrud tilbage i 2012 – er ejeren nu kommet til bestyrelsen med henblik på at få erstatning af udskiftning af dør. Dog skal der for at få erstatning foreligge en politianmeldelse samt en skadesanmeldelse – Administrator DEAS og Codan er inde i sagen og forsøger at hjælpe ejer med at få erstatning.
ad 2: Forvitrende altanplader
Der er faldet noget ”altanmateriale” ned fra en tredjesals-altan – og sagen er sendt til undersøgelse hos Skanska/Allan Thomsen. Der er ikke kommet svar endnu, hvorfor Hans vil rykke for, at vi får svar snarest muligt.
ad 3: Opsigelse af glas og kumme dækning
Da disse glas- og kummeskader koster under selvrisikoen, vil foreningen fremover være selvforsikret på dette område. Det betyder, at vi sparer en præmie på ca. 5. – 7.000 kr.Ejerforeningen vil fortsat betale en pludseligt opstået skade på eksempelvis en kumme.
ad 4: Vand indtrængen i 5, 3th samt 6, 4tv o.a.
Vandet trænger ind fra forskellige steder, og der er iværksat forsikringssag og istandsættelse.
Desuden er der vand i ét kælderrum, og det vil der også blive set på – og efterfølgende blive taget stilling til hvilke foranstaltninger, der evt. skal iværksættes.
ad 5: Generalforsamling – tidspunkt – 2 datoer er reserveret hos DEAS, onsdag (2. påskedag er den 6. apr.!!) 8/4 eller mandag 13/4
Umiddelbart er de ovennævnte ikke så ”heldige”, derfor foreslås følgende datoer, nemlig den 15./ 20. eller 22. april 2015.
Efter mødet er det fastsat med DEAS, at generalforsamlingen finder sted den 20. april kl.18.30 2015 – der vil være sandwichs.
Næste møde: Hos Ole 1., 4. tv. onsdag den 18. marts kl. 19.
Evt.