Bestyrelsesmøde

REFERAT af bestyrelsesmøde som afholdtes mandag den 10.10.2005, kl. 19:00 hos 
Lina, Øresund Parkvej 4,st.th. 

Udsendt den: 14.10.2005 
Til stede var: Bjarne Nigaard, Kristian Brorsen, Vagn Grevy, Michaell Jen- 
sen og Lina Steinmann.  
Afbud:  Anders Thomsen  

DAGSORDEN: 
1. Godkendelse af dagsorden og referat fra 29.08. 2005 
2. Meddelelser 
3. Parkeringsforhold og trafik. Opfølgning fra møde med Kbh. kommune 
4. Netværk, drøftelse af status 
· Den tekniske del af projektet 
· ComX mulighed for at levere TV 
5. Vedligehold og skadeudbedring 
· Varmtvandsfremløb 
· Altansikring 
6. Grundejerforening 
· Årligt møde 
· Samarbejde med etape 2 / ny servicekontrakt 
· Udearealer / grønne arealer 
· Miljøstation 
· Anmodning om flytning af spildevandsledning 
7. Eventuelt 
8. Næste møde 

Ad 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra 29.08. 2005 
Godkendt uden anmærkninger. 

Ad 2. Meddelelser 
· Vejbump v. Kriatian. Der arbejdes stadig på sagen. Vi indhenter evt. alternative tilbud fra 
andre leverandører.  
· En spærrepullert ud for nr. 6 er ødelagt. Vagn har underrettet SKANSKA, da det er en af 
deres entreprenører der har ødelagt den. Den bliver lavet, og monteret snarest muligt.  

Ad 3. Parkeringsforhold og trafik. Opfølgning fra møde med Kbh. kommune  
Bjarne og Anders har været til møde med Vej og Park. Der blev drøftet forskellige muligheder 
for det grønne areal ud til Lergravsstien. Der kan ikke blive tale om at bruge det grønne stykke 
til parkering, idet det fastholdes at arealet skal tilplantes med træer. Dog vil kommunen forsø- 
ge at skærpe vedligeholdelsen af arealet.  

Kbh. Kommune er i gang med at se på den dispensationsansøgning der er indgivet for tredje 
etape, og som har været givet til SKANSKA på de to første etaper, i relation til at udskyde 
bygning af parkeringshuset ved Øresundsvej. Kommunen er i gang med at besigtige parke- 
ringsforholdene, for at se hvordan parkeringssituationen ser ud.  
Bemærkning udenfor referat: Dagen efter bestyrelsesmødet er afgørelsen modtaget. Dispen- 
sation er givet, således parkeringshuset fortsat ikke opføres. Afgørelsen vedlægges i kopi til 
orientering. 

Trafikforholdene på Amager Strandvej blev ligeledes drøftet. Vi har bedt om at helhedsplanen 
for trafikdæmpning ved Amager Strandpark bliver udvidet til Lergravsvejstien frem for kun 
til/fra Øresundsvej, som det er nu. Vi har bedt om at der bliver etableret en fodgængergang 
ved det helle-anlæg der er lavet ved udkørslen fra Øresund Parkvej. Vi forbliver i tæt dialog 
med kommunen. Der blev også igen rykket for en vejbum for enden af stien, da vi til tider sta- 
dig ses biler der skyder genvej på stien. 

Ad 4. Netværk, drøftelse af status 
Den tekniske del af projektet: Vi har modtaget en fejl- og mangelrapport fra Birch og Krogboe. 
ComX har anerkendt manglerne, men der er endnu ikke fastsat deadline for udbedring. 
Der er nogle beboere der er utilfredse med telefonforbindelserne; det drejer sig om udfald, 
dårlige forbindelser mm. Det er den enkelte beboer der bør indberette til ComX hvis de oplever 
problemer. ComX kundeservice nummer: 70 222 229. 
Bestyrelsen er også bekendt med, at ComX ikke i alle tilfælde har været lige smidige overfor 
beboerne/kunderne. Det er meddelt ComX, at de gerne må tilstræbe bedre information og 
vejledning i tide. 

Leveringen af TV fra ComX side ser desværre ikke ud til at være til vores fordel. Der er nu i 
fogedretten nedlagt fogedforbud mod ComX, så de må ikke udsende VIASATs programmer 
(TV 3, 3 + mfl.). VIASAT ønsker heller ikke at levere signal til netværk/foreninger der har noget 
med ComX at gøre. VIASAT har meddelt, at de eneste TV-aftaler der efter deres opfattelse er 
lovlige, er med TDC Kabel TV og Telia/STOFANET. ComX har anmeldt VIASAT til konkurren- 
cemyndighederne for markedsfortrængning, men indtil videre er denne sag fortsat uafklaret.  
En situation, hvor ComX ikke kan levere TV som aftalt er samlet set rykket nærmere, og besty- 
relsen vil snarest begynde at indhente tilbud fra alternative tv-leverandører til vort eget nye 
netværk. 

Ad 5. Vedligehold og skadeudbedring 
Der har været et rådgivende teknikerfirma ude at foretage målinger på varmtvandsfremløbet i 
forskellige lejligheder. I gennemsnit tager det ca. 42 sek. til der er varmt vand i hanerne. Vi vil 
bede om den rapport der er lavet i den forbindelse, som vi så må forholde os til. Der arbejdes 
videre på sagen, så vi forhåbentlig snart kan få løst dette problem.  

Altansikring. Den smed der skal lave altansikringerne, har travlt med etape 3, så SKANSKA 
har meddelt, at processen er sat lidt i stå. 

Ad 6. Grundejerforening 
Til det årlige møde, hvor best.formændene for de 2 etaper, SKANSKA, DATEA og Amager- 
banken var til stede, blev der lavet et opdateret budget. Ud fra budgettet kan man se at vi alle- 
rede nu begynder at nyde godt af stordriftfordelene. Vi har i den forbindelse bedt vort service- 
firma Coor lave en ny serviceaftale som gælder grundejerforeningen, altså både etape 1 og 2. 
Der er bare i år besparelser på kr. 25.000 på ejerforeningens andel til grundejerforeningen. 

Der er en større udbedring af de grønne arealer ved etape 1 i gang, så det forhåbentligt kom- 
mer til at se pænt ud. Der bliver skiftet planter der er gået ud, luget ordentligt ud i ukrudtet i 
efeubedene og på voldene mm. Udgiften til denne udbedring afholdes af enten Coor eller 
SKANSKA.  

Miljøstationen er et værre rod. Der er sket en forværring tilsyneladende samtidig med at bebo- 
erne i etape 2 er flyttet ind. Bestyrelsen vil tage kontakt til etape 2’s bestyrelse, og bede dem 
rette henvendelse til deres beboere, så det sikres at beboerne er bekendt med det regelsæt 
der er omkring brugen af miljøstationen.   

Flytning af spildevandsledning. Kbh. Energi har anmodet om at flytte en spildevandsledning, 
som p.t. ligger gravet ned under blok 2, til et sted ved siden af blokken. Dette indebærer at der 
skal graves op ude ved miljøstationen, da den nye ledning skal føres gennem dér. Dette er en 
beslutning der skal tages af grundejerforeningen, da det ikke kun vedrører vores ejerforening. 
Antageligt vil det være godt at vente med arbejdet indtil ComX er helt færdig med deres arbej- 
de.  

Ad 7. Eventuelt 
· Cykeloprydning. Der er simpelthen for mange ”cykellig” der flyder ude i cykelskurene. 
Der vil nu derfor blive ryddet op i det. Der bliver omdelt et notat til samtlige beboere, 
hvori der står hvordan de skal forholde sig i forbindelse med oprydningen. Der vil blive 
omdelt manillamærker til samtlige lejligheder, som skal monteres på de cykler der tilhø- 
rer beboerne i den enkelte lejlighed. Der vil være en ca. 10 dages frist til at montere 
mærkerne. Derefter bliver de cykler fjernet der ikke har mærke monteret. Cyklerne vil 
blive hentet af Københavns Politi Cykelafdeling, som vil behandle det som hittegods. 
Projektet forventes at gå i gang lige efter efterårsferien – altså i uge 43. 
· Hækklipning. Det er årstiden hvor man bør klippe sin hæk, både i højde og drøjde. Dette 
for at få hækken til at gro tættere sammen, så den bliver mindre gennemsigtig. Samtli- 
ge stuelejlighedsejere anbefales at fatte hæksaksen og få klippet deres hæk. Anbefalet 
højde ca. 90 cm, hvilket svarer til højden på de lygter der står i hækkene. Rådet kom- 
mer fra en sagkyndig havemand. 
· Tilkaldeseddel. Der vil igen blive omdelt en tilkaldeseddel til samtlige beboere, der så 
kan benytte sig af denne i fremtiden, hvis der er div. problemer med fx elevatorer, af- 
faldsskakter mm, og hvis disse problemer ikke kan vente til man kan kontakte vicevær- 
ten. Der er en vagtcentral som tager sig af tilkaldene, og som vil kunne vurdere vigtig- 
heden af de enkelte sager og tilkalde nødvendig assistance. Sedlen ophænges også 
på opslagstavlerne. 

Ad 8. Næste møde 
5. december 18:30 i Sundby Sejlforening. Bestyrelsen tillader sig at spise en mindre anretning 
på mødet. 
 
Mødet hævet kl.  20:25 
Referat: 

Lina Steinmann 
11.10. 2005