Bestyrelsesmøde
Referat af bestyrelsesmøde
Mødetid: 3. december 2008 kl. 19.00
Mødested: Restaurant La Novo, Christianshavn
Deltagere: Formand Thomas Frisendal
Bestyrelsesmedlem Morten Truelsen
Næstformand Bent Kristensen
Afbud: Bestyrelsesmedlem Steen Bjørn Nielsen
Referent: Thomas Frisendal
Godkendelse af referater
Intet at bemærke.
Økonomi
Der er dukket en stribe fakturaer op fra Schindler. De har ligget hos den tidligere formand et godt stykke tid. Dette er sket på trods af, at Schindler i 2006 blev gjort opmærksom på formandsskiftet både per brev og telefon. Dette indebærer, at vores resultat for 2008 ikke bliver så pænt, som vi først havde antaget.
Byggeteknisk rådgiver i hele bebyggelsen
Vi har nu haf fornøjelsen af at samarbejde med EKJ (Preben Vanmann Rasmussen) i et stykke tid, ikke mindst omkring 5-års gennemgangen. Vi er godt tilfredse og ser frem til resultaterne i første halvdel af 2009.
5-års gennemgang
Er nu gennemført – bestyrelsen vil foranledige indsamling af kopier af mangellisterne fra beboerne, så vi og EKJ kan danne os et overblik over de problemer, som er anmeldte af mange ejere.
Fælles hjemmeside web master
Arbejdet med den ny hjemmeside skrider godt frem. Deadline er ca. til nytår for etape 1, 4 og grundejerforeningen.
Grundejerforeningen
Grundejerforeningens møde den 1. december endte desværre uden de store resultater, idet mødet beslutningsdygtighed blev anfægtet. Formanden har bedt om juridisk rådgivning fra Datea i tolkningen af vedtægterne, som givetvis er besværlige at arbejde – ikke mindst fordi 1 medlem (Skanska) næsten aldrig møder. Der er desværre også stadig en hård tone ind imellem, hvilket heller ikke gør arbejdet nemmere.
Parkeringsordningen afventer trykningen af forrude mærkaterne samt de nye (større) skilte. Autocampere kan fremover ikke parkeres på området (formandsgruppen).
Formandsgruppen
Der var møde den 28/11. Løbende sager er valg af fælles administrator (vigtig for os og for etape 3, 5 og måske 4), elevatorservice, Grønningens beplatning, den ny (lille) containerplads ved etape 5 samt forslag til handlingsplan for oliering af vinduesrammerne.
Eventuelt
Bestyrelsen diskuterede en række emner, herunder generalforsamling og valg i 2009.
Næste møde
Tid og sted fastlægges senere.