Bestyrelsesmøde
Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Øresund Strandpark Etape 1
d. 16. marts 2022 kl. 18,30
Mødet fandt sted hos Per Krogshede, Øresund Parkvej 5.
Til stede Per Krogshede, Jef Holm-Hansen, Sally Tautoft og Helge Bønløkke.
Afbud fra Irene Skov og Thor Schnetler.
1. Agendaen godkendtes.
2. Referatet fra sidste bestyrelsesmøde godkendtes.
3. Helge blev valgt som referent.
4. Nyt fra grundejerforeningen: ikke noget nyt
5. Revision af vedtægter.
Efter en længere proces er der nu fremkommet et forslag til nye vedtægter fra ØENS Advokatfirma A/S.
I bestyrelsen er der enighed om at fremlægge dette forslag til afstemning på den kommende Generalforsamling.
6. Status og materiale til Generalforsamlingen.
Det øvrige materiale til fremlæggelse på generalforsamlingen blev gennemgået og godkendt.
7.Økonomi.
Der foreligger nu udkast til budget for perioden 1. januar 2022 – 31. dec. 2022
samt forslag til budget for perioden 1. januar 2023 – 31. dec. 2023 til fremlæggelse på Generalforsamlingen.
8. Henvendelser fra ejere.
a. Allan Schønberg har udarbejdet en oversigt over ejendommens energiforbrug og foreslår 2 optimeringer, som allerede er optaget i vedligeholdelsesplanen og budgettet.
b. Der er kommet henvendelse fra flere ejere om indtrængende vand i regnvejr (i opgang 1, 5, 4 og 6). Bestyrelsen arbejder sammen med det rådgivende ingeniørfirma Bang og Beenfeldt på at løse problemerne og håber, det kan ske i løbet af foråret.
(8)
Per Krogshede forlod mødet under behandlingen af dette punkt.
c. Et medlem har endnu engang skrevet til bestyrelsen og ytret mistanke om, at ikke alt er gået
efter reglerne ved udbedringen af utætheden i taget på blok 1.
Bestyrelsen arbejder fortsat på at få en fornuftig dialog med den pågældende.
d. Bestyrelsen har efter råd fra Bang og Beenfeldt indhentet og godkendt et tilbud på en invasiv
undersøgelse af vestgavlen også på blok 1.
Da det imidlertid har vist sig, at der også er store problemer med vandindtrængen i
vestgavlen på blok 2 har vi accepteret et udvidet tilbud, så undersøgelsen også
kommer til at omfatte denne gavl.
e. En gruppe medlemmer har fremsat forslag til etablering af ladepunkter for el-biler.
Bestyrelsen mener, at et sådant projekt henhører under Grundejerforeningen og er vidende
om at gruppen også har sendt forslaget til Grundejerforeningens bestyrelse.
9. Aktivitetslisten: intet nyt
10. Evt. Arbejdet med udarbejdelse at ny energimærkning er indledt.
Mødet sluttede kl. 19.10.
Næste møde: der er ikke planlagt flere bestyrelsesmøder før Generalforsamlingen.