Nyhedsbrev jan 2008

Nyhedsbrev til beboerne       

Først og fremmest godt nytår og tak for en god generalforsamling den 29. november, hvor vi fandt en (midlertidig) formand samt to nye bestyrelsesmedlemmer til ejerforeningens bestyrelse.

Forsikring på ejendommen
Pr. 1. juli 2007 er der tegnet bygningsforsikring for ejendommene Sundby Parkvej 9-18 hos Alm. Brand. Til orientering indeholder forsikringen glas og sanitetsdækning. Eksempler på skader der kan være dækket er revne i kogeplade eller toiletkumme.  Skader kan anmeldes via www.lea.dk under beboerhenvendelse – ejer.

Husorden
Der er mange beboere, der har været generet af pap, der ligger og flyder i kælderen og opgange. Vi henstiller til at læse husordenen og bl.a. huske følgende:

  • Hav respekt for dine naboer i forhold til larm og affald
  • Smid ikke pap i opgangene
  • Rygning i opgangene ikke er tilladt
  • Af sikkerhedsmæssige årsager må der ikke parkeres biler, motorcykler, cykler og lign. foran opgangsdørene. Dette skyldes, at der skal være fri passage for skraldebiler og eventuelle redningskøretøjer. Desuden er det til gene for andre beboere

Som I nok har bemærket er der blevet plantet hæk mellem parkeringspladserne og det grønne område. Vi henstiller til at alle passer på de små nye hække – hvilket betyder at man ikke parkere sin bil halvt oppe i hækken eller gå igennem med og uden børn og hunde.

Affaldsskakte
Der har været en del problemer med tilstoppede affaldsskakte, hvor pap (bl.a. pizzabakker) har sat sig fast. Ejerforeningen skal hver gang betale for at få løst tilstoppelsen. Vi beder derfor beboerne om at folde pap sammen med snor omkring eller aflevere pappet på miljøstationen ved etape 1, hvor hoveddørsnøglen fungerer til.

Ekstranøgler
I forbindelse med ekstranøgler/nye nøgler til jeres egen lejlighed gøres der opmærksom på, at den enkelte beboer selv er ansvarlig for at få denne lavet og betalt. Benyt jeres Carl F kort, som vi har fået udleveret af Skanska. Ved mistet nøglekort henviser vi også til Carl F. Nærmeste forhandler findes på www.carlf.dk

Frivillige hjælpere
Er der nogle beboere der har nogle specielle kompetencer inden for f.eks. håndværk, gartneri eller lign., og har I lyst til at hjælpe bestyrelsen med noget frivilligt arbejde for ejerforeningen, så skriv gerne til os. Så vender vi tilbage til jer, hvis det er relevant.

Kontakt til bestyrelse
Vi henstiller til at, al kontakt til ejerforeningens bestyrelse foregår via mail. Mailadressen er: bestyrelsen.e4@gmail.com

Der kan forventes et svar inden for 14 dage efter modtagelse af mailen.

Venlig hilsen 
Bestyrelsen i Etape 4