Bestyrelsesmøde

E/F Øresund Strandpark Etape 4
Tirsdag d. 10. december 2024 kl. 18:00 på Couloir
Fremmødte: Behrooz Arvanaghi, Carina Hattens, Marianne della Bartolomea, Keld Olsen, Frank Johansen & Morten Quvang
Referent: Heidi Bligaard

Dagsorden

  1. Generalforsamling 2025
  2. Indkaldelse, regnskab/budget, årsberetning, de praktiske osv.
  3. Opfølgning på referat fra sidste gang
    a. De franske altandøre i vest-gavlene, status
    b. Belysning i cykelskurene mv.
  4. Igangværende sager; status og opfølgning
    a. Udbedring af øst-gavlene, status
    b. Ansøgning om solcellepuljen, status
    c. Lugtgener fra affaldsrummene, status
    d. Røgventilation i opgange
    e. Lys i alle lamper i opgangene
  5. Vedligeholdelsesplan; status og prioritering
  6. Henvendelser fra ejerne/beboerne
  7. Nyt fra grundejerforening
  8. Bordet rundt; ansvarsområder
  9. Mødedatoer
  10. Eventuelt

Referat:

Ad. 1: Generalforsamling 2025
Generalforsamling 2025 afholdes den 24. april 2025 på Restaurant La Madeleine, Strandlodsvej.
Vi vil på generalforsamlingen foreslå, at vi bruger referenten fra Deas, og intern dirigent.

Ad. 2: Indkaldelse, regnskab/budget, årsberetning, de praktiske osv.
Bestyrelsen har påbegyndt forberedelsen af 2025-budget samt planlægning af den kommende generalforsamling.

Ad. 3: Opfølgning på referat fra sidste gang

a. De franske altandøre i vest-gavlene, status
Undersøgelse er i gang samt drøftelse af mulige løsnings- og finansieringsmuligheder. Bestyrelsen udarbejder løsningsforslag til afstemning på kommende generalforsamling.

b. Belysning i cykelskurene mv.
Vi skal have etableret mere lys i cykelskuret, og der arbejdes med en løsning med ændring af lysstyrke og placering af pærerne i lamperne samt eventuelt sensorlys, hvor vi får mere lys uden, at det bliver til gene for de tætliggende lejligheder. Der testes pt. i cykelskuret ved nr. 12.

Ad. 4: Igangværende sager; status og opfølgning
a. Udbedring af øst-gavlene, status

Murerarbejdet mv. er nu færdiggjort, og alene fugearbejdet udestår, før opgaven kan afsluttes. Forsikringen har overtaget i forhold til at få igangsat udbedring af de indvendige følgeskader.

b. Ansøgning om solcellepuljen, status
Vi har sendt ansøgning og afventer svar.

c. Lugtgener fra affaldsrummene, status
Affaldsrummene er gennemgået, og vi har fået nye/rene containere. Dette håber vi kan minimere vores lugtgener. Vi indskærper, at affaldsskakten ikke må bruges til madaffald o. lign., samt at alle sørger for sortering af affald i henhold til gældende regler.
Vi har indhentet tilbud på desinficering af affaldsskakterne, og dette vil blive igangsat i 2025.

d. Røgventilation i opgange
Røgventilationen i alle opgange er blevet gennemgået, og der indhentes tilbud på fejl, der er konstateret under gennemgang af systemet. Derudover følger vi Etape 3’s test af løsning, som giver mulighed for at kunne åbne opgangsvinduerne. Vi afventer resultatet inkl. omkostning, med henblik på om denne model eventuelt kan bruges hos os.

e. Lys i alle lamper i opgangene
Arbejdet er i gang, men der skal bruges særlige lyskilde, og der igangsat en opgave hos Sundby Rengøring med at finde et godt alternativ, som ikke bliver al for omkostningstungt. Vi forventer, at arbejdet genoptages snarest.

Ad. 5: Vedligeholdelsesplan; status og prioritering
Etapens vedligeholdelsesplan skal ajourføres i forhold til opgaver/indsatser, serviceaftaler samt estimerede priser.

Ad. 6: Henvendelser fra ejerne/beboerne

  • Henvendelse vedr. punkteret rude i nr. 18. DEAS kontaktes med henblik på om foreningen har ansvar for at dække omkostninger til udskiftning af punkterede termoruder. Punkterede ruder er ikke dækket af ejendommens forsikring.
  • Henvendelse vedr. vandindtrængen ved fransk altan i nr. 12. Formanden kontakter ejer med forslag om undersøgelse

Ad. 7: Nyt fra Grundejerforeningen (GF)
Frank berettede fra det seneste Grundejerforeningsmøde, og vi henviser til seneste referat fra Grundejerforeningen Referater – Øresund Strandpark – Grundejerforeningen
Næste møde i Grundejerforeningen afholdes den 20. februar 2025.

Ad. 8: Bordet rundt; ansvarsområder
Intet at berette.

Ad. 9: Mødedatoer
Den 27. februar kl. 18.00 på Couloir
Den 25. marts kl. 18.00 på Couloir

Ad. 10: Evt.

  • Ejendommens forsikringer skal gennemgås i forhold til dækning, selvrisiko, vilkår mv.
  • P-kort. Vores nuværende p-kort fortsætter i 2025. Grundejerforeningen har valgt, at der ikke skal bruges penge på køb af nye kort. Der udskiftes dermed ikke som vanligt p-kort ved årsskiftet.