Bestyrelsesmøde

Afholdt: Torsdag den 14. september 2023, kl. 18.00, Restaurant Couloir
Deltagere: Carina, Frank, Heidi, Keld, Marianne, Morten og Behrooz
Referent: Heidi

Dagsorden

  1. Opfølgning på referat fra sidste gang

2. Igangværende sager

a) Vand i teknikrum

b) De franske altandøre

c) Forsikringssager

d) Kloak

e) Vandindtrængende i kælder

f) Sundby Rengøring

g) OTIS

3. Henvendelser fra ejerne/beboerne

4. Nyt fra Grundejerforening v. Frank

5. Generalforsamling 2024, forberedelse

6. Hjemmesiden, opdatering af indhold

7. Formandsinitiativ

8. Bordet rundt, ansvarsområder

9. Mødedatoer

10. Evt.

Referat

1. Opfølgning på referat fra sidste gang
Ingen bemærkning

2. Igangværende sager

a) Vand i teknikrum
Der har været konstateret vand i teknikrummet grundet utæthed i varmeveksleren, samt at dykpumpen i gulvafløbet var stået af. Heldigvis blev skaden opdaget i tide, og skaden udbedret. Bestyrelsen undersøger, hvad der eventuelt skal gøres for at udgå utætheder fremadrettet.

b) De franske altandøre
Produktion af vinduerne er igangsat. Arbejdet forventes igangsat i uge 43 og vil pågå i 2-3 uger.

c) Forsikringssager
Emnet drøftet. Genoptages på kommende bestyrelsesmøde, hvor vi skal have afklaret niveau for selvrisiko, forsikringsvilkår samt proces for skadesanmeldelser.

d) Kloak
Anmærkningerne fra 2021-Inspektionen er nu udbedret på nær én stuelejlighed, grundet manglende adgang til lejligheden.

e) Vandindtrængning i kælder
Der er ikke observeret vandindtrængen siden sidste møde.

f) Sundby Rengøring/SRS – nu TipTop Ejendomsservice
Som tidligere nævnt er TipTop Ejendomsservice ny ejer af SRS.
Der afholdes møde mandag den 18. september med TipTop Ejendomsservice, hvor alle etaper er repræsenteret. Mødets formål er at få evalueret indsats i forhold til indhold af de foreliggende aftaler, som TipTop Ejendomsservice har overtaget.

g) OTIS
Ny aftale er indgået, hvor DEAS rabatordning er indarbejdet.

3. Henvendelser fra ejerne/beboerne

Bestyrelsen har modtaget henvendelse om cykeloprydning. Dette igangsættes hurtigst muligt. Keld tager kontakt til Sundby Rengøring.

4. Nyt fra Grundejerforeningen
Der arbejdes med at få løftet kvalitet og leverancerne fra Egedal.
Der er aftalt, at der indhentes ekspertbistand til udarbejdelse af kravspecifikation til udbudsmateriale vedr. etablering af ladestandere således, at der kan forelægges et endeligt oplæg samt pris- og finansieringsoverblik på de kommende generalforsamlinger.
Grundejerforeningen arbejder fortsat på sagen med Balders skraldesug. Sagen går nu rettens vej.

5. Generalforsamling 2024, forberedelse
Drøftelse af forberedelse til kommende generalforsamling samt afholdelsessted

6. Hjemmesiden, opdatering af indhold

Opdateringerne sker indenfor de kommende 14 dage.

7. Formandsinitiativ

Der forsøges igangsætning af formandsinitiativet for formændene i alle fem etaper.

8. Bordet rundt, ansvarsområder

Intet nyt

9. Mødedatoer
Kommende møder: 7. november 2023 og 18. januar 2024.

10. Evt.
E4´s Vedligeholdelsesplan drøftes på kommende bestyrelsesmøde.

Morten indkøber ventil til cykelpumpen.

Behrooz annoncerede muligheden for Gå-hjem-møde hos Min boligforening.

Der undersøges muligheden for bedre lys i cykelskuret.