Bestyrelsesmøde
Mødetidspunkt: 26. oktober 2010 kl. 19.00
Til stede: Keld, Kurt, Leif, Kenneth Hagebro, Mona
Afbud: Gertrud og Claus
Referent:Mona.
Godkendelse og underskrift af referat fra den 25. august.
Referater blev godkendt og underskrevet.
Mulig besparelse på ejendomsskatten.
Konsulent Kirsten Boutrup (KB)fra Rafn & Søn, deltog under dette punkt.
KB redegjorde for muligheden af at reducere ejendomsskatten for den enkelte boligejer. Indtil nu har alle firmaets kunder opnået besparelse på ejd.skatten i op til 30 år. Hvis ikke besparelse kan opnås opkræves intet honorar – altså er det helt gratis. Hvis besparelse opnås medfører dette et honorar, der udgør første hele års ejendomsskattebesparelse. Omfatter besparelsen også tidligere år, endvidere 25% af besparelsen fra de tidligere år.. Honoraret tillægges 25% moms.
Bestyrelsen går nu ind i sagen, da den enkelte ejer ”har alt at vinde og intet at tabe”.
Leif er torvholder.
KB sender nyt opdateret materiale til bestyrelsen og til vort administrationsselskab Kuben/Dan ejendomme.
Kuben/Dan videresender materialet til den enkelte ejer, med en frist på 14 dage til returnering til ejerforeningens bestyrelse.
Leif rekvirerer en liste fra Kuben/Dan over ejere.
Bestyrelsen opfordrer kraftigt alle ejere til at deltage.
Status vedr. tvangsauktion, nr. 9.1.th.
Leif deltog og følger op ved at deltage ved næste auktion.
Nyt fra ”task force video” gruppen ved Kenneth Hagebro.
Der er indhentet tilbud fra el-sec på 86.600 + moms med vidvinklet kamera. Kenneth redegjorde for indholdet af tilbuddet.
Kenneth og Claus David udarbejder et oplæg til brug for generalforsamlingen.
Nyt fra Grundejerforeningen.
Kurt gennemgik sagerne fra mødet.
Rettelser til P-reglementet.
IIfølge vores P-reglement, vil Park Zone anmelde biler, der er parkeret mindre end 10 m. fra vejkryds (indkørslen til de enkelte blokke). Dette forhold har Park Zone efter aftale med den forrige GF-bestyrelse set gennem fingre med. Den nuværende GF foreslår, at der nu strammes op, så vi følger færdselsloven og hensynet til adgang for brandkøretøjer, således at parkering fremover ikke må finde sted mindre end 10 m. fra vejkryds. Park Zone vil sætte mærkning op.
Da vi mister 2 P-pladser pr. blok grundet ovennævnte foreslår EF4, at de 10m ændres til 6 m fra hjørnet, hvorved vi kun mister 1 P-plads pr. blok.
Handicappladser, der ikke bliver benyttet vil blive inddraget til alm. Parkering. Hvis behov opstår opsættes handicapskilt. Forbud mod at parkere i indgangspartiet mod skralderum.
Der afsættes et par pladser mere til motorcykler ved de allerede eksisterende.
Aftale om vintervedligeholdelse tilrettes efter oplæg fra Mona.
Cykelstativer og låge i cykelburet. Nogle af de andre etaper ønsker også dette.
Det opsatte og derefter nedtagne hegn.
Det af GF nedtaget hegn ud mod Am.banen fra hjørnet af blok 8, har EF4 bestyrelse søgt GF om at opsætte igen. EF4 ønsker at ansøgningen om genopsætning herom fastholdes.
Gulvsagen mod Skanska v.Leif.
Der afholdes møde med Skanska den 4.11. Der er opsat fugtighedsmålere i et par lejligheder.
Nyt fra formandsmødet etape 1-5.
Kurt gennemgik sager, der var af fælles interesse for etaperne.
Sundby rengøring v. Kurt/Mona.
Rengøringen foregår nu om torsdagen, så vi kan nå, at få rettet op på mangler inden weekenden.
Beboerne opfordres til at følge de ophængte henstillinger fra rengøring og bestyrelse.
Cykeloprydning.
Vi venter til foråret.
Regnskab/balance pr. 30.9. fra Kuben.
Tages op og gennemgås til næste møde.
Eventuelt.
Referat: Det blev besluttet fremover at lægge referatet på vores hjemmeside, undtaget fortroligt/personligt og punkter under lukket møde.
Julemøde: søndag den 9.1.11. Mona undersøger muligheder.
Næste Møde.
Tirsdag den 18.1.11 kl. 19.00 hos Kenneth 16.1.th.