Bestyrelsesmøde

Mødetidspunkt: 9. marts 2011 kl. 19.00                       
Til stede: Gertrud, Keld, Claus David, Leif, Kenneth H., Kurt Henriksen og Mona
Kurt Clemmensen deltog under videogruppen.         
Mødested: Gertrud, Su. Parkvej 16.  
Referent: Mona                      
 
”Videogruppen” bestående af Kurt Clemmensen, Claus David og Kenneth Hagebro orienterede omkring diverse praktiske og tekniske spørgsmål i forbindelse med installation af videokameraer i ejendommen. Gruppen havde indhentet/undersøgt prisniveauer og anbefalede et tilbud fra El-Tec. på ca. 90.000 + moms. Videosikring af de 2 kældernedgange koster yderligere ca. 35.000,- + moms.
Driftsudgifter: ved eksternt servicebesøg: 3.800,- kr. årligt + moms.
Ved indbrud: ekstern deltagelse i samarbejde med politi: 1.800,- kr. pr. gang.
– Ovennævnte 2 udgifter kan spares, hvis 1 medlem af bestyrelsen, med passende interval, tilser, at videosikringen fungere.
– Ved indbrud: 1 el. 2 bestyrelsesmedlemmer i samarbejde med politiet udtager og evt. gennemser videoruller, hvis politiet finder det formålstjenligt
– Videogruppen udarbejder en logbog/retningslinier for håndteringen af videosikringen, så alle kan føle sig trygge for utidigt indblik i videooptagelserne.
 
  1. Godkendelse af referat: Referater blev godkendt med rettet dato og sted for generalforsamlingen. 
 
  1. Generalforsamlingen: Afholdes mandag den 11. april kl. 19.00. Der er booket lokale hos café Couloir, Am. Strandvej. Bestyrelsen mødes kl. 18.00. Traktement: sandwichs, øl/vand, kaffe/the. Indkaldelse senest 18. marts (Keld). Dirigent (Michael Jacobsen, Dan-ejd.). Årsberetning (Keld). Leif kontakter/skriver til Dan-Ejendomme, således at vores kontaktperson er forberedt på den kommende generalforsamling ang: 1) Årsregnskab for 2010, 2)budget 2011, der forud for generalforsamlingen sendes til alle bestyrelsesmedlemmer, 3) bestyrelsens forslag om videosikring af indgangene i etape 4. Videosikringen skal indgå i budget 2011. 5) Valg af bestyrelsesmedlemmer: På valg: Leif, Keld og Mona: alle er villige til genvalg. 6) Forsikringssituationen f.s.v. glas og kumme samt de 36.000 til Skanska til P.hus. 
 
a)    Grundejerforening: Bestyrelsen i etape 4 har modtaget materiale med diverse indsigelser fra  Ulla og Teddy Maltesen. Materialet er blevet behandlet og besvaret af Grundejerforeningen (GF) og omfatter bl.a.
b)    Placering og inddragelse af beplantning til etablering af minimiljøstation mv. Kurt (repræsentant i GF) oplyser, at hvis Københavns Kommune forlænger dispensationen, vil Skanska bekoste en ”forskønnelse” og overdækning af miljøstationen.Ejerforeningen (EF) har taget sagen til efterretning, da det er GF, der behandler sagen.
c)     Flisebelagte sti fra blok 8 ud til Am.banens tracé. Kurt oplyser, at øvrige etaper i bebyggelsen også er interesseret i, at få etableret tilsvarende sti. Det skal i den forbindelse diskuteres, om der skal/kan sættes en bom op, eller evt. laves et bredt og lavt trin, for at forhindre, at der køres for stærkt på stien.
d)    Genplantning af fyrretræer: GF har besluttet at genplante Pinus Mugo  i stedet for de udgåede Pinus Sylvestris, hvorved beplantningen væsentligt ændres (høj og lav tilfældigt mellem hinanden). Dette kan måske være imod GF’s  egne vedtægter § 2.7, (der er tinglyste). EF 4 opfordre derfor GF til at undersøge ved Københavns Kommune, (Center for Bydesign) om GF’s beslutning er lovlig.
e)     Arthur Rosenberg gør indsigelse til GF mod kontrolgebyr. Der er oprettet en debat-blog på internettet. Taget til efterretning.
f)     Ny kontaktperson hos Skanska: Lars Nielsen.
 
  1. Temperatur/fugtighedsmålinger: Da mange har problemer med knirkende og klikkende gulve, er der foretaget temperatur- og fugtighedsmålinger i udvalgte boliger. Målingerne viser en meget lav fugtighed og dermed tør luft (28-30), hvor det ønskelige er (40-60). Mistanke om, at problemet skyldes, at gulvene ikke ”passer” til den måde varmerørene er projekteret på. Da EF 5 har samme generelle problem, besluttedes det af omkostningsmæssige årsager, at etape 4 kan samarbejder med bl.a. EF5 om en teknisk og juridisk basisundersøgelse til brug for en evt. sag mod Skanska.
  2. Cykel/barnevogns oprydning: Kurt og Mona tager affærer i nær fremtid.
  3. Kælderoprydning: Alt ”skrammel” fra gangene er nu fjernet. Udgiften hertil belaster fællesskabets konto!!
  4. Rengøring: For nylig blev der ikke vasket gulv i nr. 12 og 14, idet rengøringen ikke kunne komme til stikkontakterne p.gr.a. henstillede effekter/barnevogne. Kurt og Mona holder møde med Su. Rengøring i nær fremtid.
  5. Ejendomsbeskatning – Rafn & Søn: Der er 29 tilmeldte ud af 81 mulige. Sagen er startet op.
  6. Evt.
a)     Der er 6-7 knækkede gulvfliser i nr. 13.(Mona kontakter Skanska).
b)    Låsen i cykelburet ved blok 8 kan ikke låses op indefra. Jimmi kontaktes til at smøre låse i cykelburer og hoved- og bagdøre i etape 4. (Mona)
c)     I forb.m. den kommende grillsæson og evt. røggener, opfordres beboerne til at overholde anbefalingerne i Husordenen ved at tage hensyn til naboer og de klimatiske forhold (blæst). 
 
  1. Næste møde: Mandag den 11. april kl. 18.00 på Café Couloir, Am. Strandvej.