Bestyrelsesmøde

Til stede: Keld, Leif, Kurt, Morten Stine, Susanne
 
1. Dørautomatik
Bestyrelsen har modtaget en henvendelse vedr. etablering af automatisk dørpumpe på hoveddørerne. Man skulle tro, at en dørlukker er en relativt simpel indretning. Men ifølge erfarne låsesmede er vi nu blevet klogere på, at det er en hel videnskab at skulle installere en effektiv dørautomatik. Døren skal åbne på det helt rigtige tidspunkt og vente nøjagtigt så længe med at lukke, til at alle er kommet igennem. Dørautomatik kræver typisk justering af en låsesmed et par gange om året, fordi døren ændrer sig i takt med temperatur og luftfugtighed. Samtidig kan det være svært at holde døren lukkede i hård blæst.   
 
På baggrund af dette besluttede bestyrelsen ikke at etablere dørautomatik.
 
2. Fibernet – Sundby Net
De to kontrakter ligger herefter klar til Bestyrelsens underskrift, men inden de fremsendes skal vi have præciseret hvordan kablerne kan trækkes i de eksisterende trækrør (under terrændæk) mellem lejlighederne og i opgangene.
 
 
3.  Forsikring
Alm. Brand har opsagt vores forsikring med begrundelse i, at vi i ejerforeningen har anmeldt for mange skader i forsikringsperioden. Alm. Brand ønskede derfor ikke at fortsætte samarbejde med ejerforeningen. Foreningen har efterfølgende tegnet forsikring incl. glasforsikring hos Codan. Codan har tegnet forsikring med samme forsikringsbetingelser som vi tidligere havde i Alm. Brand.
 
4. Skanska
Leif gennemgår den efterhånden omfattende sag, som kører videre ad rettens vej og via vores advokat (Damholt). Ingeniørfirmaet Holmsgaard har på bestyrelsens foranledning givet input til nye supplerende spørgsmål vedr. kælderen, og vores advokat har på baggrund heraf supplerende spørgsmål til brug for det supplerende syns- og skønstema. Dette sker efter Skanskas oplæg til forlig vedr. isoleringsarbejderne i samtlige 81 lejligheder samt i og omkring kælderen.  Formålet hermed er at sikre at Skanskas forligstilbud er realistisk og sikre en god aftale for os, såvel teknisk som juridisk.
 
5. Julefrokost
Keld undersøger om vi kan finde en dato, hvor alle kan i januar 2016.
 
 
6. Næste bestyrelsesmøde 
Næste bestyrelsesmøde afholdes den 21. januar 2016 hos Morten.
 
7. Diverse
Cykler på altanen. Bestyrelsen har besluttet, at de beboere der fremover stiller cykler på altanen vil modtage et brev fra DEAS om, at cykler skal parkeres i egen kælder eller i de dertil indrettede cykelområder.
 
Parkeret indkøbsvogn på ladcykel pladsen i etape 5 fjernes af Sundby Rengøring.
 
Løse vægte der er efterladt på gang arealet i kælderen. Da bestyrelsen ikke kan finde frem til ejeren vil de løse vægte blive fjernet af Sundby Rengøring.
 
Løs pap på gang arealet i kælderen fjernes af Sundby Rengøring.

Referent: Leif og Susanne