Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde 22-08-2016 hos Leif Rørbæk
Tilstede: Susanne, Kurt, Keld, Morten, Stine og Leif (referent).
Tilstede: Susanne, Kurt, Keld, Morten, Stine og Leif (referent).
1: Skanska – delforlig med Skanska om isolering af 81 lejligheder mv.
Leif henviste til tidligere udsendt materiale. Bestyrelsen besluttede at tage tilbuddet fra Adserballe og Knudsen A/S ( A & K ) fremfor et kontanttilbud fra Skanska. Det giver større tryghed pt. og indebærer sikkerhed for flere valgmuligheder for ejerne/beboerne.
Der skal udarbejdes et informationsbrev til ejerne med efterfølgende ejer/beboermøde med præsentation af tidsplan. Sideløbende skal der aftales flere delforlig og en entreprisekontrakt med nærmere fastsatte tidsfrister med A & K. Fra 1. november 2016 opstartes forløbet med en gennemgang og kontraktindgåelse med alle 81 lejligheder. Selve gennemførelsesfasen varer 7 måneder og projektet 13 måneder.
Der skal udarbejdes et informationsbrev til ejerne med efterfølgende ejer/beboermøde med præsentation af tidsplan. Sideløbende skal der aftales flere delforlig og en entreprisekontrakt med nærmere fastsatte tidsfrister med A & K. Fra 1. november 2016 opstartes forløbet med en gennemgang og kontraktindgåelse med alle 81 lejligheder. Selve gennemførelsesfasen varer 7 måneder og projektet 13 måneder.
2: Orientering om kældersagen med Skanska.
Leif orienterede om Skanska/kældersagen, som egentlig var berammet til 12. og 13. september 2016 ved Retten i Glostrup, men som nu er udsat til oktober/november 2016 på grund af flere supplerende spørgsmål fra Skanska. Leif har holdt møde med Holmsgaard og den 7. sept. er der desuden aftalt møder med advokat Damsholt i Lyngby.
3. Utæt varmeveksler.
Etape 2 og 5 har samme problem som Etape 4. Leif har kontaktet viceværten, der kontakter flere leverandører af nye plader og ventiler.
4. Videoovervågning.
Morten fortalte, at anlægget nu er repareret, og undersøger prisen på et vedligeholdelsesabonnement.
5. Rafn & Søn.
Keld og Leif har kontaktet henholdsvis Adduco og Rafn. Det er et individuelt anliggende, men bestyrelsen vil selv indgå aftale med Adduco om overtagelse af ankesagen, idet omkostningerne er fradragsberettigede hos Adduco, der er et advokatfirma med speciale i skatteret.
6. Husorden.
På foranledning af Kurt diskuteredes ordensregler for altaner og terrasser.
7. Cykeloprydning.
Kurt kontakter viceværten, der sørger for det praktiske forløb.
8. Beplantning Grønningen.
På foranledning af Susanne indstillede bestyrelsen til GF, at der skal beplantes med græsfrø på toppen af højene.
9. Hækhøjde mv.
På given foranledning indstillede bestyrelsen, at hækken maksimalt må udgøre 1,80 m. Den enkelte ejer skal selv klippe hækken indvendig samtidig med, at HN Service klipper den udvendigt.
10. Græsslåning af højene/Grønningen.
Det slåede græs bør ikke ligge så længe på højene. Ang. græsfrø se under punkt 8.
11. Overdækning af ladcykelparkering mv.
Kurt henviste til et eksempel i Lergravsparken. Bestyrelsen indstillede desuden til GF om flisebelægning af cykelplads ud for nr. 15. Der købes og installeres en trykluftspumpe ved cykelskuret ud for nr. 12.
12. Næste bestyrelsesmøde.
Næste bestyrelsesmøde bliver den 12-09-2016 kl.19,30 hos Stine.
13. Eventuelt.
Etape 4 har intet ønske om en ny eller større miljøstation på nuværende sted. Keld sørger for at rette haneandelene via DEAS.