Bestyrelsesmøde
Deltager: Kurt, Keld, Stine, Bruno, Susanne
Afbud: Ingen
Mødested: Keld
Referent: Susanne
Bestyrelsens sammensætning efter generalforsamlingen den 9. april 2018
Formand: Susanne W. Rasmussen
Næstformand: Keld Olsen
Bestyrelsesmedlem: Kurt Henriksen
Bestyrelsesmedlem: Stine
Bestyrelsesmedlem: Bruno
1. Skanska
Udestående vedligeholdelsespunkter som Skanska skal udbedre forhandles stadig mellem Skanska og foreningens advokat Thomas Damsholt.
Valg af rådgiver i forhold til forhandlinger/udbedring af udvendig isolering jf. generalforsamlingen samt delforliget pkt. 6.
Bestyrelsen har på mødet besluttet, at pege på Trio Arkitekter som rådgiver i forhold til de udestående vi stadig har med Skanska.
2. 10-årige vedligeholdelsesplaner
Vi skal have udarbejdet en 10-årig vedligeholdelsesplan. Da vi stadig har en Syns- og skønssag kørende mod Skanska vedr. kælderen samt udvendig isolering jf. generalforsamlingen den 9. april 2018, har bestyrelsen besluttet at vente med at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan til efter sagen mod Skanska er afsluttet.
Etape 2 har fået udarbejdet vedligeholdelsesplanen. Resultatet har været, at bygningen stadig er for ny til at kunne vurdere de kommende vedligeholdelsesopgaver.
3. DEAS
Referatet fra generalforsamlingen den 9. april 2018 er stadig ikke udsendt fra DEAS. Formanden har gentagne gange rykket DEAS.
Varmeregnskabet er stadig ikke udsendt fra DEAS. Formanden har rykket DEAS gentagne gange.
4. Problemer med vandrør i opgang 11
Vi har haft problemer med et vandrør i opgang 11. Der er sat en byggesagkyndig på sagen.
5. Forsikring Codan
Bestyrelsen har gennemgået de tegnede forsikringer hos Codan her i blandt glasforsikring og bestyrelsesansvarsforsikring.
6. Gennemgang af sokler for lejligheder uden kælder under
Samtlige sokler vil i nær fremtid blive efterset for vand indtrængen i murværket. Soklerne på lejlighederne med kælder under vil blive efterset senere da de indgår i kældersagen mod Skanska,
7. Generet af din nabo
Du bør i første omgang kontakte din nabo og gøre vedkommende opmærksom på problemet. En dialog ansigt til ansigt kan ofte løse de fleste problemer. Din nabo er sikkert ikke klar over, at han/hun er til gene, så lad det være udgangspunkt for din henvendelse.
Bestyrelsen vil selvfølgelig være behjælpelig, hvis ikke problemet bliver afhjulpet.
8. Overdækning af ladcykel pladsen
Bestyrelsen er i samarbejde med Grundejerforeningen i gang med at se på, hvordan vi kan overdække ladcykel pladsen og etablere lys.
9. Persondataforordningen
Mail sendt til foreningens fælles postkasse slettes så snart bestyrelsen har besvaret mailen eller opgaven er løst.
Der tilgår ikke personfølsomme oplysninger til bestyrelsen. DEAS administrerer oplysninger i forbindelse med køb, salg, varmeregnskab m.m. Bestyrelsen modtager ikke information om salg og køb fra hverken mægler eller DEAS. Bestyrelsen har derfor ingen oplysninger om nye ejeres navn, adresse, købsdato eller indflytningsdato.
Varmeregnskabet tilgår direkte den enkelte ejer, og der tilgår ingen informationer til bestyrelsen.
I forhold til udførelse af håndværksmæssige opgaver ex. Skanska projektet, kan det være nødvendigt for bestyrelsen, at bede DEAS om et udtræk på navn og adresse på samtlige ejere. En sådan liste indeholder navn, adresse og lejlighedsnummer på den enkelte ejer. Når opgaven er løst makuleres listen.
Mail der tilgår bestyrelsen i forbindelse med forsikringssager eller andet slettes når opgaven er løst.
Bestyrelsen har ikke et fælles arkiveringsforum, det er det enkelte bestyrelsesmedlem der sletter egne modtaget mail i henhold til Persondataforordningen.
10. Hunde
Der luftes mange hunde på Grønningen – et stigende problem. Grundejerforeningen er opmærksom på problemet.
11. Cykler parkeret på altanerne
Der må ikke parkeres cykler på altanen. Cykler skal parkeres i dertil indrettet cykelstativer.
Der vil blive givet besked til de beboere, der opbevarer cykler på altanen om, at de bedes fjerne cyklerne.
12. Møder 2018/19
Bestyrelsesmøder 2018/19
17. maj -> Keld
23. august -> Kurt
25. oktober -> Stine 11. december -> Bruno 12. februar -> Susanne
Derudover afholdes der løbende møder efter behov med rådgiver, håndværker og advokat.
13. Grundejerforeningen
Den årlige generalforsamling i Grundejerforeningen blev afholdt den 16. maj 2018. Referatet kan læses på Grundejerforeningens hjemmeside.
Der har været ønske om, at opsætte skraldespande langs Øresundsvej, Amager Strandvej og langs cykelstien p.g.a. den store mængde affald der smides i hybenbuskene. Sagen vil blive drøftet med København Kommune.