Bestyrelsesmøde
Øresund Strandpark
Sundby Parkvej, Etape 4
Referat af bestyrelsesmøde den 11. juni 2019 kl. 19.30
Deltagere: Keld, Morten, Heidi, Ronnie, Behrooz, Susanne og Jacob
Referent: Morten
Dagsorden: 1. Udvendigt fugearbejde
2. Orientering fra grundejerforeningen
3. Udluftningskanaler
4. Diverse
1. Udvendigt fugearbejde
Til dette punkt deltog tømreren (Eyvind) og fugeentreprenøren (Micky).
Der har været en del klager fra beboerne om at de udførte synlige fuger ikke levede op til forventningerne. Mange steder er fugemassen smurt ud på murværket uden for fugerne, hvilket som udgangspunkt ikke er acceptabelt.
Fugeentreprenøren mente at fugearbejdet var udført som aftalt iht. projektmateriale fra TRIO arkitekter. Endvidere mente han at fugearbejdet opfyldte branchekrav og anbefalinger samt krav fra fugemasseleverandøren (Ljungdahl).
Fugeentreprenøren mangler at fuge ganske få lejligheder (nr. 11 og 13), men der var enighed med entreprenøren om at stoppe arbejdet indtil de allerede udførte arbejder var besigtiget.
Det blev derfor aftalt at alle fuger i alle lejligheder skal besigtiges af ejerforeningens arkitekt (TRIO) og entreprenøren. I forbindelse med besigtigelsen udarbejder arkitekten mangellister, hvorefter entreprenøren kan/skal udbedre manglerne. Tidsplan og program for besigtigelsen skal aftales nærmere.
2. Orientering fra Grundejerforeningen
Ronnie orienterede om, at Bodil Sørensen fortsætter som formand frem til næste møde den 14. august 2019, hvor ny formand er på dagsordenen.
Tidligere behandlinger af hækkene mod uldlus har ikke haft den ønskede effekt. Det har til gengæld været ret dyrt og behandlingen har således ikke stået mål med udgifterne. Behandlingen vil derfor ikke blive gentaget på grundejerforeningens foranledning.
Det er endnu uafklaret hvordan den permanente Miljøstation ved etape 5 skal se ud.
Der var forslag om at der i etape 5 igen bliver udleveret tre parkeringskort i stedet for to. Punktet tages med til Grundejerforeningen
3. Udluftningskanaler
Udsugningen i nr. 9 og 11 er blevet efterset og ventilatoren er blevet udskiftet på taget. Problemet med larmende emhætte i opgang 9 skulle nu være ordnet.
4. Diverse
Samtlige låse i opgangsdørene er blevet efterset og udbedret efter behov.
Efter overgang til de nye LED-pærer i opgangene ser det ud til at levetiden pr. LED-pærer er væsentlig længer end vi tidligere har set.
Ronnie indhenter tilbud på etablering af ny hjemmeside.
Næste bestyrelsesmøde
Næste møde afholdes den 21. august 2019 kl. 19.00 – 21.00 på Couloir.