Bestyrelsesmøde
Øresund Strandpark
Sundby Parkvej, Etape 4
Referat af bestyrelsesmøde den 21. august 2019 kl. 19.00
Deltagere: Keld, Morten, Heidi, Ronnie, Behrooz, Susanne og Jacob
Referent: Heidi
Dagsorden:
1. Referat fra sidste møde – til hjemmesiden
2. Valg af referent
3. Opfølgning udvendig isolering v/Susanne
4. Opfølgning Skanska – kælderprojektet v/Morten
5. Opfølgning Hjemmesiden v/Ronnie
6. Orientering fra Grundejerforeningen v/Heidi
7. Miljøstationen, Etape 5 v/Susanne
8. Julefrokost v/Susanne
9. Eventuelt
10. Næste møde
Ad 1 Referat fra sidste møde – til hjemmesiden:
Referat godkendt, dog skal der tilføjes, at der blev aftalt med håndværkerne på mødet, at isolerings-/fugearbejdet blev pauset midlertidig.
Ad 2 Valg af referent:
Heidi skriver referat jfr. referentliste
Ad 3 Opfølgning udvendig isolering:
Susanne orienterer om isoleringsprojektet
Vi afventer vores rådgiver, idet der forsat skal foretages gennemgang af fejl og mangler på det udførte isolerings-/fugearbejde på samtlige lejligheder. Vi afventer vores rådgiver, og opgaven ligger pt hos Advokat Thomas Damsgaard. Der skal afklares, om fugearbejdet (metode, materiale mv) er udført korrekt og i den kvalitet, som forventes.
Information til ejerne via opslag i opgangene – Jacob printer og hænger sedler op:
Grundet sommerferien er gennemgang af lejlighederne desværre endnu ikke påbegyndt. I løbet af den kommende måned vil der komme nærmere information
Ad 4 Opfølgning Skanska – kælderprojektet:
Morten orienterer omkring opfølgning med Skanska & kælderprojektet. 5. udkast af delforliget foreligger nu klar til afstemning ved ekstra ordinær generalforsamling. Fra accept af forliget skal arbejdet igangsættes indenfor 8 uger.
Der er aftalt møde med bestyrelsen og advokat Thomas Damsholt den 11. september kl. 18.00 med henblik på præsentation og gennemgang af delforliget. Delforlig rundsendes til bestyrelsen inden møde med advokaten. Herefter indkaldes til ekstra ordinær generalforsamling inden 25. september – skal indkaldes med 4 ugers varsel.
Ad 5 Opfølgning Hjemmesiden:
Der skal indhentes flere tilbud på opdatering af hjemmesiden. Behrooz og Heidi undersøger muligheder og melder retur til Ronnie. Foreløbigt kører vi videre med eksisterende hjemmeside og Susanne sikrer upload af seneste referater.
Ad. 6 Orientering fra Grundejerforeningen:
Kort orientering fra seneste GF møde. Der henvises til referat fra GF bestyrelsesmøde.
Ad. 7 Miljøstationen, Etape 5:
Vi er pålagt, at der skal etableres en ekstra miljøstation. Grundejerforeningen indkalder til orienteringsmøde omkring Miljøstationen.
Ad. 8 Julefrokost:
Keld arrangerer julefrokost/nytårsfrokost, hvor de fra bestyrelsen, som har lyst til at deltage, kan byde ind. Samme prisniveau som 2018.
Ad. 9 Eventuelt:
Opgaveliste opdateret
Mailhenvendelser fra ejere – Heidi sørger denne gang for svar til ejerne :
Beskæring af grantræer.
Ønsket videregives til Grundejerforeningen. Bør gælde hele Grundejerforeningen.
Problemer med manglende sug via central sug i nr. 9 4. th.
Ronnie tager en snak med beboerne og får afklaret om der kan gøres noget. Ronnie giver herefter besked til Susanne
Forespørgsel på hvornår der udleveres flere Bio-poser.
Ejerne kan bestille bioposer hos Københavns kommune via dette link https://www.kk.dk/bioposer
Forespørgsel på kollektiv oliering af udvendige vinduer.
Der er ingen planer om dette. Blev sidst foretaget i november 2015. Det var oprindeligt fra arkitekternes side ikke tiltænkt, at vinduerne skulle olieres. Endvidere har Teknologisk institut dokumenteret, at olieringen ingen betydning har for vinduernes levetid. Der er alene tale om kosmetisk betydning. Vi vil altid opleve en ensartethed på vinduerne på nord og syd siden pga. solen.
Ønske om optegning af streger for parkering ved hækkene.
Som udgangspunkt optegnes båsene ikke. Der henstilles i stedet til overholdelse af parkeringsreglerne samt at udvise ekstra opmærksomhed på at parkeringen inden for de eksisterende streger. Venlig reminder medtages på Ordinær generalforsamling.
Ønske om ekstra p-kort indstilles til Grundejerforeningen. Ronnie og Heidi medtager igen ønsket på næste GF bestyrelsesmøde
Ad. 10: Næste møde
Tirsdag den 5. november kl 19.00. Afholdes på Couloir