Generalforsamling april 2024
Mødested: Sundby Sejlforening, Amager Strandvej 15, 2300 København S
Mødedato: 18. april 2024 kl. 18:30
Fremmødte: Der var repræsenteret 44 af foreningens 81 ejerlejligheder, svarende til fremmødte
fordelingstal på 3.992 ud af det samlede fordelingstal på 7.660, eller repræsenterende under 2/3 af
foreningens stemmeberettigede.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning for det senest forløbne år – se vedhæftede
3. Forelæggelse til godkendelse af revisorpåtegnet årsregnskab
4. Forelæggelse til godkendelse af budget
5. Forslag fra bestyrelse eller medlemmer
6. Valg af formand for bestyrelsen
7. Valg af andre medlemmer til bestyrelsen
8. Valg af suppleanter
9. Valg af revisor
10. Eventuelt
1. Valg af dirigent og referent
Bestyrelsen foreslog Lene Nordahl Tell fra DEAS A/S som dirigent. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og kunne afholdes i henhold til
vedtægternes bestemmelse. Generalforsamlingen var beslutningsdygtig i dagsordenens punkter, dog
således, at forslag under punkt 5.1 ville kræve kvalificeret flertal for vedtagelse, hvorefter denne
generalforsamling ikke ville være beslutningsdygtig for endelig vedtagelse af dette forslag jf. vedtægternes punkt 5.4. Dirigenten oplyste, at der også skulle vælges referent og tilbød at varetage denne opgave. Der var ingen modkandidater, og som referent blev Lene Nordahl Tell enstemmigt valgt. Dirigenten oplyste, at generalforsamlingen ville blive afsluttet kl. 22:00, og hvis der måtte tilbagestå yderligere punkter ville generalforsamlingen blive færdiggjort på en ny mødedato, alternativt kunne generalforsamlingen fortsætte mod valg af ny dirigent og referent.
2. Bestyrelsens beretning for det senest forløbne år
Bestyrelsens beretning var udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Formanden
gennemgik med egne ord beretningens fokuspunkter. Der var enkelte opklarende spørgsmål til
beretningen. Et medlem udtrykte ønske om, at beretningen for fremtiden koncentreres om punkter og
begivenheder, som har direkte forbindelse til det forgangne år. Herefter blev beretningen taget til
efterretning. Beretningen er vedhæftet referatet som bilag.
3. Forelæggelse til godkendelse af revisorpåtegnet årsregnskab
Bestyrelsen fremlagde årsregnskabet for år 2023. Regnskabet viste et negativt resultat på kr. 336.187, som
er udlignet fra foreningens egenkapital, der herefter pr. 31.12.2023 udgjorde kr. 650.325. Der fremkom
opklarende spørgsmål om posteringen ”godtgørelse til bestyrelsen”, som der blev redegjort for. Et par
medlemmer kritiserede posten “Franske altandøre, kr. 247.500”, som umiddelbart ikke syntes at afspejle
en generalforsamlingsbeslutning og ikke tidligere budgetteret. Bestyrelsen redegjorde for, at posten og
beløbet vedrørte udskiftning af de franske altandøre ved Sundby Parkvej 12, og var indeholdt i budget 2023 under “større vedligeholdelsesarbejder” og godkendt af generalforsamlingen 2023. Årsregnskabet blev herefter flerstemmigt godkendt.
4. Forelæggelse til godkendelse af budget
Bestyrelsen gennemgik det fremsendte budgetforslag, herunder bestyrelsens forslag om forhøjelse af
fællesudgifterne. Forhøjelsen af fællesudgifterne vil ske fra ejerforeningen pr. 1. juli 2024 med samtidig
efterregulering for perioden 1. januar 2024 til 30. juni 2024. Der fremkom opklarende spørgsmål og
forskellige forslag til fremtidige fokuspunkter så som opjustering af budget til udbedring af vandskader,
opjustering af omkostninger for renovering af østgavlen. Der var spørgsmål til om posten
“Overvågningsanlæg”, som ved fejl i det fremsendte budget, stod til at skulle have et budget svarende til
kr.100.000 . Bestyrelsen gjorde rede for, at de kr. 100.000 var foreslået til, udover overvågningsanlæg, at
blive brugt til følgende emner (alle sammen en del af vedligeholdelsesplanen):
- Udbedring af sokler
- Hjørnejern (affaldsrum)
- Udbedringer (tag)
- Spuling af kloak
Det fremlagte budget blev flerstemmigt godkendt som nedenstående:
Og her gengives det udsendte budgetforslag.

5. Forslag fra bestyrelsen og medlemmer
Der forelå følgende forslag:
Forslag fra bestyrelsen om etablering af ladestandere til elbiler. Forslag 5.1
Forslag fra bestyrelsen om oplæg til oliering af udvendigt træværk. Forslag 5.2
Forslag fra medlem om misbilligelse af bestyrelsens gavlprojekt. Forslag 5.3
Forslag 5.1 var udsendt sammen med indkaldelsen. Forslag 5.2 fra bestyrelsen og 5.3 fra et medlem var
rettidigt indkommet jf. vedtægtens § 8.1.
Ad forslag 5.1: Forslaget var fremsat af bestyrelsen på baggrund af ideoplæg fra grundejerforeningen. For
uddybning af oplægget var indbudt Lars Wriedt. Forinden denne gennemgang oplystes, at bestyrelsen ikke ønskede forslaget fremmet til afstemning, men at man gerne efter gennemgangen så en uformel
tilkendegivelse fra forsamlingen om man mente, at projektet var værd at arbejde videre med. Med
udgangspunkt i det materiale, som var udsendt med indkaldelse til generalforsamlingen, blev projektet
nærmere uddybet, og der var lejlighed til at stille spørgsmål til Lars. Da der ikke var tale om en egentlig
afstemning med hjemmel i vedtægterne, blev den uformelle tilkendegivelse optalt ved håndsoprækning. 27 tilkendegav at være for projektet, 10 var imod.
Ad Forslag 5.2: Bestyrelsen motiverede deres forslag, og der var lejlighed til at stille spørgsmål. Et medlem foreslog, at man i stedet vedtog alene at koncentrere sig om syd- og vestfacaden. Et andet medlem foreslog, at man vedtog at oliere den samlede ejendom og alle de relevante flader. Efter debat
konstaterede dirigenten, at alene forslagsstillerne til de fremsatte ændringsforslag stemte for deres eget
forslag, hvorefter forslagene blev noteret som forkastet. Bestyrelsens forslag blev sat til skriftlig afstemning med følgende resultat:
For stemte 19 ejere svarende til 1.951 fordelingstal
Imod stemte 16 ejere svarende til 1.584 fordelingstal
Der forelå en ugyldig stemme, hvor der alene var skrevet ”Fordelingstal nej”. Vedtagelse vil kræve simpelt
flertal målt efter fordelingstal blandt de fremmødte, og forslaget blev således vedtaget.
Ad Forslag 5.3: Forslagsstiller uddybede sin motivering for forslaget med præcisering, at forslaget ikke skulle betragtes som et forslag om at stille et egentligt mistillidsvotum til bestyrelsen. Der var lejlighed til at stille spørgsmål, og emnet blev debatteret. Formanden fik ordet og understregede følgende om processen ved de franske altandøre ved Sundby Parkvej 12:
- Målet med processen har været at få stoppet vandindtrængen fra de franske altandøre, ikke at få
skiftet altandøre med vinduer. - Både i 2022 og 2023 er generalforsamlingen blevet orienteret om processen inkl. udskiftning af
altandøre til vinduer. - Budgettet for projektet er godkendt af generalforsamlingen i 2023. Det er dokumenteret i referatet for generalforsamlingen. 2/3 del af omkostningen på ca. 300.000 kr. blev dækket af Skanska.
- Siden det ikke lykkedes at gøre de eksisterende altandørene vandtætte, fremsatte bestyrelsen krav hos Skanska om, at altandørene skulle udskiftes til nye altandøre af samme model som de eksisterende. Da det viste sig, at de nye franske altandøre ikke kunne leveres med tæthedsgaranti, søgte bestyrelsen alternativer til de eksisterende altandøre.
- Bestyrelsen har via foreningens rådgiver (Trio Arkitekter) hentet tilladelse hos Københavns Kommune, har rådført sig hos bygningernes oprindelige arkitektfirma, og har orienteret Grundejerforeningen om udskiftningen. Bestyrelsen ville gøre vinduerne vandtætte samtidig med at vi ville bibeholde eksisterende look and feel så vidt muligt.
- For bestyrelsen var det udelukket at få erstattet de eksisterende altandørene med nye altandøre af samme model, velvidende at de, kort tid efter opsætning, igen ville begynde at give udfordringer med vandindtrængning.
Dirigenten konstaterede ved de fremmødtes håndsoprækning, at 25 stemte imod forslaget og 8 stemte for. 11 ønskede ikke at tilkendegive deres holdning. På den baggrund blev forslaget noteret som forkastet.
-0-
Dirigenten måtte konstatere, at tiden var fremskreden og havde passeret kl. 22:00, og dirigenten fra DEAS
forlod generalforsamlingen. Bestyrelsen og forsamlingen valgte, at Heidi Bligaard overtog rollen som
dirigent, og Morten Quvang overtog rollen som referent. Generalforsamlingen fortsatte.
6. Valg af formand til bestyrelsen
Formanden var ikke på valg i år.
7. Valg af andre medlemmer til bestyrelsen
Morten Quvang og Keld Olsen fra bestyrelsen var på valg, og Peter Kobjevsky opstillede også. Der var
genvalg til Morten Quvang og Keld Olsen for en 2-årig periode. Bestyrelsen er herefter således sammensat:
Behrooz Arvanaghi (formand), Sundby Parkvej 15, 3. tv. (på valg i 2025)
Keld Olsen, Sundby Parkvej 9, 3. th. (på valg i 2026)
Morten Quvang, Sundby Parkvej 13, 1. th. (på valg i 2026)
Heidi Bligaard, Sundby Parkvej 9, st. tv. (på valg i 2025)
Carina Hattens, Sundby Parkvej 13, 3. tv. (på valg i 2025)
8. Valg af suppleanter
Marianne della Bartolomea og Frank Johansen fra bestyrelsen genopstillede og Peter Kobjevsky opstillede
også. Der var genvalg til Marianne della Bartolomea og Frank Johansen for en 1-årig periode.
Suppleanterne er herefter følgende:
Marianne della Bartolomes, Sundby Parkvej 9, 2. tv. (på valg i 2025)
Frank Johansen, Sundby Parkvej 12, st. th. (på valg i 2025)
9. Valg af revisor
Der var genvalg af Christensen Kjærullf
10. Eventuelt
Følgende emner blev debatteret:
Der var ønske om:
- at dirigent og referent ikke er samme person på generalforsamlingen
- at der på kommende generalforsamlinger udleveres stemmesedler med fordelingstal til brug ved
eventuelle afstemninger (som ved tidligere generalforsamlinger) - at der udskiftes fuger omkring vinduerne inden en eventuel oliering påbegyndes
- at parkeringshjælpestregerne ved hækkene opmales og gøres længere, så de er lettere at se og navigere efter
- at der ændres i vedtægterne i Grundejerforeningen. Det opleves meget vanskeligt at få ændringer
igennem under de nuværende regler på grund af uenighed mellem etapernes ønsker. - at Etape 5 modtager reminder om og opfordring til, at de også parkerer med tre biler langs hækkene, som vi gør i Etape 4. Dette vil skabe flere parkeringspladser til alle
- at maling af opgangene indtænkes i budgettet under posten ”Løbende vedligeholdelse”
- at ejerne informeres omkring vandskader og lignende sager, så dette ikke skal komme som overraskelser på generalforsamlingen. Bestyrelsen gjorde opmærksom på, at ejer-henvendelser og skader nævnes i referater efter behandling på bestyrelsesmøderne. Dette med det formål også at sikre løbende orientering til foreningens ejere.
- at få status på, hvad Grundejerforeningens plan er i forhold til at erstatte det nedlagte Beplantningsudvalg.
Det blev påpeget:
- at der hyppigt ses biler uden p-tilladelse, og at ParkZone sjældent ses. Bestyrelsen beder
Grundejerforeningen, om at rekvirere hyppigere besøg af Parkzone - at der foretages udlån af P-kort til gæster, som anvender vores parkering til længerevarende
ferieparkering. Bestyrelsen gjorde opmærksom på, at formodninger om misbrug af P-kort skal meldes til Grundejerforeningen. - at hækkene klippes til højde 170 cm i stedet for 180 cm, hvormed vi kan undgå, at hækkene hurtigt igen er over 180 cm.
- at det flade tag på vores etape kunne ændres til sadeltag med solceller for at undgå fremtidige
vandskader
Da ikke flere ønskede ordet, hævede dirigenten generalforsamlingen og takkede de fremmødte for deres
store tålmodighed og ivrige lyst til debat.
Generalforsamlingen blev afsluttet kl. 23:10.